Syrisk læge kæmper for autorisation i Danmark

I alt 25 års medicinstudier og 13 års erfaring som både plastikkirurg og mave-tarm-kirurg i Damaskus. Det rakte ikke langt, da Fadi Alghazali skulle søge autorisation som læge i Danmark, for sådan er reglerne for læger fra tredjelande, lande uden for EU, der vil være læge i Danmark.

Fadi Alghazali er 42 år, flygtet fra Syrien og har nu været i Danmark i to år. Han bor i Hvidovre og er netop blevet færdig med danskkurserne, som er obligatoriske, hvis man vil være læge i Danmark.

Sundhedsstyrelsens regler for autorisation som læge i Danmark gør, at det kommer til at tage Fadi Alghazali cirka fire år at få lov til at arbejde som læge i Danmark. Han forstår godt, at der er visse krav til ham på trods af, at han har meget erfaring og uddannelse bag sig.

»Selvfølgelig skal jeg lære dansk og bevise min faglighed, men det er bare nedværdigende, udmattende og ikke særlig tilfredsstillende at skulle tilbage på skolebænken på den måde«, siger han.

Fadi Alghazali lærte dansk på halvandet år, mens hans kone og to teenagedøtre endnu ikke var kommet til Danmark. De kunne nemlig ikke ligesom Fadi Alghazali komme til Danmark med turistvisum og måtte vente, til de kunne komme hertil ved familiesammenføring. Familien var i sin tid nødt til at flygte, fordi Fadi Alghazali behandlede en oprører på hospitalet i Damaskus. Det var strengt forbudt, og deres liv var derfor i fare.

Fire års ekstra uddannelse

Sundhedsstyrelsen har vurderet hans uddannelse fra hjemlandet, og nu skal han igennem tre fagprøver og en evalueringsansættelse, der svarer til en klinisk basisuddannelse. Hvis han får positive evalueringer, kan han få autorisation og søge om tilladelse til selvstændigt virke.

»Jeg er nervøs for, at det kommer til at tage mig mere end fire år, fordi det er svært at genkalde sig medicinsk viden om f.eks. gynækologi. Det har jeg jo ikke brugt, siden jeg blev færdiguddannet i 1996, fordi jeg har arbejdet med et meget specifikt speciale som mave-tarm-kirurgi«, siger han.

Fadi Alghazali kan ikke bruge sin speciallægeuddannelse fra hjemlandet. Hans uddannelse er nemlig et år kortere end den danske speciallægeuddannelse, derfor bliver han nødt til at starte forfra, hvis han vil være speciallæge, selvom han har brugt otte år på speciallægeuddannelser i Damaskus. Hvis han havde haft gyldig speciallægeanerkendelse, kunne han have nøjedes med et halvt års evalueringsansættelse og supplerende kurser for så at arbejde som speciallæge.

Organisationerne skal på banen

»Det er så frustrerende. Jeg er sat på standby, jeg vil ikke have kommunens penge, jeg vil bare arbejde. Men det kan jeg ikke før om flere år. Det er jo tosset, når man tænker på, at der mangler læger i Danmark«, siger Fadi Alghazali.

Fadi Alghazali har selv mange idéer til, hvordan man kan integrere ham bedre og udnytte, at han gerne vil og kan arbejde. Han foreslår blandt andet mentorordninger og sideløbende arbejde på et hospital under opsyn, mens man lærer dansk. Men for at idéerne kan tages op, skal både politikere og organisationer som fx Lægeforeningen på banen, mener han.

»Det er netop organisationerne, der må tage første skridt for, at det skal blive bedre for os læger fra Syrien. Vi er flere, der er flygtet fra krig og bare drømmer om at kunne starte forfra og give vores børn den opvækst, de fortjener«, siger han.

LÆS OGSÅ: Læger mobiliserer sundhedshjælp til flygtninge

LÆS OGSÅ: ”Jeg greb nogle stivkrampevacciner og tog af sted til Rødbyhavn”