Flygtningestrøm! 500 flygtninge er her til aften blevet frihedsberøvet af politiet, lyder det fra aftenens TV-Avisen den 8. september.
Reservelæge på Glostrup Hospital Maja Holt Højgaard, der tidligere har siddet i Regionsrådet i Region Hovedstaden (S), ser med. TV-Avisen handler igen om flygtningekrisen, som nu har ramt Danmark. Flere flygtninge er tilbageholdt i Rødbyhavn Sportshal af politiet, der vil have, at de skal lade sig registrere i Danmark eller sendes tilbage til Tyskland. Men de mange flygtninge vil hellere til Sverige.
Maja Holt Højgaard ved, at Røde Kors mangler læger til Rødbyhavn Sportshal. Hun beslutter sig for at hjælpe dem, der er strandet i Rødbyhavn efter deres lange vandring væk fra krigen i Syrien.
Derfor opretter hun en Facebook-gruppe, som bliver starten på mange frivillige sundhedsinitiativer, der skal hjælpe flygtninge, hvis de har brug for lægehjælp.
Dansk Folkeparti har tidligere udtrykt stor kritik af Røde Kors’ sundhedsklinikker for illegale indvandrere, men forholder sig anderledes i denne situation.
»Der er stor forskel på sundhedsklinikkerne og så på lægehjælpen her og nu. Klinikkerne fastholder de illegale flygtninge i undergrunden uden særlige rettigheder, hvorimod hjælpen til flygtninge nu er akut, nødvendig og en selvfølgelighed«, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.
Når hun siger akut hjælp, tænker hun blandt andet på hjælp til besvimelse, hjerteproblemer og diverse smerter.
Det er ifølge hende ikke så vigtigt, om det så er Røde Kors, der organiserer hjælpen, eller om det er læger, der handler på eget initiativ.
»Jeg kan godt forstå, at man som læge eller andet sundhedspersonale tilbyder sin hjælp, når man hører om folk, der er flygtet langt væk fra krigsramte hjemlande og nu er i Danmark – det ligger jo nærmest til de sundhedsprofessionelles natur«, siger Liselott Blixt, der også mener, at sundhedshjælpen er vigtigere end så meget anden hjælp som for eksempel tøj og mad.
Regler for behandling af illegale flygtninge
Uregistrerede eller illegale flygtninge har ifølge sundhedsloven kun ret til akut lægehjælp i det offentlige sundhedssystem, men de har ikke adgang til almindelig sundhedshjælp, forbyggende behandling eller hjælp til kroniske lidelser. Det betyder for eksempel, at de ikke kan få behandlet en betændelsestilstand med penicillin.
Røde Kors har to klinikker i Aarhus og København for illegale flygtninge, så de netop har mulighed for basal sundhedshjælp. Disse klinikker er godkendt af Sundhedsstyrelsen som privat klinik, hvilket betyder, at styrelsen fører tilsyn med klinikken, og at klinikken skal overholde regler for at drive privat klinik.
Hvis du på eget initiativ vil behandle en flygtning, er der flere ting, du skal være opmærksom på:
• Du skal handle i overensstemmelse med lægeløftet, sundhedsloven og autorisationsloven.
• Du skal have B-autorisation (ret til selvstændigt virke) for at måtte behandle på egen hånd.
• Hvis du kun har A-autorisation (ikke ret til selvstændigt virke), må du kun hjælpe til, hvis det er superviseret af en læge med B-autorisation.
• Ved meget akutte situationer som forgiftning, større blødninger og fødsler har du pligt til at hjælpe – også selvom du kun har A-autorisation og handler usuperviseret.
• Selvom det er flygtninge uden CPR-numre, skal du stadig føre journal.
• Du må gerne udskrive receptpligtig medicin og vacciner til flygtninge – her skal du i stedet for CPR-nummer skrive navn og fødselsdato.
• Hvis du følger disse regler og er medlem af Lægeforeningen, er du dækket af Lægeforeningens Lægeansvarsforsikring.
Dansk Folkeparti har tidligere udtrykt stor kritik af Røde Kors’ sundhedsklinikker for illegale indvandrere, men forholder sig anderledes i denne situation.
»Der er stor forskel på sundhedsklinikkerne og så på lægehjælpen her og nu. Klinikkerne fastholder de illegale flygtninge i undergrunden uden særlige rettigheder, hvorimod hjælpen til flygtninge nu er akut, nødvendig og en selvfølgelighed«, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.
Når hun siger akut hjælp, tænker hun blandt andet på hjælp til besvimelse, hjerteproblemer og diverse smerter.
Det er ifølge hende ikke så vigtigt, om det så er Røde Kors, der organiserer hjælpen, eller om det er læger, der handler på eget initiativ.
»Jeg kan godt forstå, at man som læge eller andet sundhedspersonale tilbyder sin hjælp, når man hører om folk, der er flygtet langt væk fra krigsramte hjemlande og nu er i Danmark – det ligger jo nærmest til de sundhedsprofessionelles natur«, siger Liselott Blixt, der også mener, at sundhedshjælpen er vigtigere end så meget anden hjælp som for eksempel tøj og mad.
Regler for behandling af illegale flygtninge
Uregistrerede eller illegale flygtninge har ifølge sundhedsloven kun ret til akut lægehjælp i det offentlige sundhedssystem, men de har ikke adgang til almindelig sundhedshjælp, forbyggende behandling eller hjælp til kroniske lidelser. Det betyder for eksempel, at de ikke kan få behandlet en betændelsestilstand med penicillin.
Røde Kors har to klinikker i Aarhus og København for illegale flygtninge, så de netop har mulighed for basal sundhedshjælp. Disse klinikker er godkendt af Sundhedsstyrelsen som privat klinik, hvilket betyder, at styrelsen fører tilsyn med klinikken, og at klinikken skal overholde regler for at drive privat klinik.
Hvis du på eget initiativ vil behandle en flygtning, er der flere ting, du skal være opmærksom på:
• Du skal handle i overensstemmelse med lægeløftet, sundhedsloven og autorisationsloven.
• Du skal have B-autorisation (ret til selvstændigt virke) for at måtte behandle på egen hånd.
• Hvis du kun har A-autorisation (ikke ret til selvstændigt virke), må du kun hjælpe til, hvis det er superviseret af en læge med B-autorisation.
• Ved meget akutte situationer som forgiftning, større blødninger og fødsler har du pligt til at hjælpe – også selvom du kun har A-autorisation og handler usuperviseret.
• Selvom det er flygtninge uden CPR-numre, skal du stadig føre journal.
• Du må gerne udskrive receptpligtig medicin og vacciner til flygtninge – her skal du i stedet for CPR-nummer skrive navn og fødselsdato.
• Hvis du følger disse regler og er medlem af Lægeforeningen, er du dækket af Lægeforeningens Lægeansvarsforsikring.
»Venligboerne – Sundhedspersonale«
Facebook-gruppen hedder »Venligboerne - Sundhedspersonale« og fik på få dage næsten 6.000 medlemmer. Maja Holt Højgaard kunne efter få timer rapportere til Røde Kors, at hun var klar med en masse læger, sygeplejersker, jordmødre og tolke, der kunne hjælpe i Rødbyhavn, hvor Røde Kors allerede havde oprettet samaritterafdeling.
Et medlem af gruppen oprettede et Google-dokument som vagtplan, en læge stod for at organisere bagvagter, en anden for at organisere tolke, og så rullede det.
»Det var meget overvældende. Jeg havde slet ikke regnet med så stor tilslutning«, fortæller Maja Holt Højgaard.
Tilslutningen var så stor, at hun måtte skrive ud på Facebook, at der var det luksusproblem, at de var for mange frivillige pr. flygtning.
Gennem Facebook-gruppen meldte over 300 læger sig i den tid, hvor Røde Kors vurderede, at der var brug for lægehjælp i Rødbyhavn, Padborg og på Københavns Hovedbanegård. De var klar til at lappe sår, give antibiotika og stivkrampevacciner.
Flere initiativer brød ud
Røde Kors lukkede deres lazaretter ned i Rødbyhavn, Padborg og København efter fem dages sundhedsberedskab efter opfordring fra myndighederne. Det blev vurderet, at der ikke længere var nok brug for læger til, at det kunne betale sig at have deciderede baser rundt omkring i landet.
Facebook-gruppen forblev aktiv og var udgangspunkt for flere nye initiativer. En gruppe læger stod i samarbejde med Røde Kors for at organisere såkaldte sonderingsteams, der skulle være med til at vurdere, hvis der igen blev brug for at oprette Røde Kors-baser med læger, sygeplejersker og samaritter.
Andre mente ikke, at det var godt nok. En sygeplejerske oprettede derfor på eget initiativ en vagtplan for sundhedspersonale, der kunne være på vagt på Københavns Hovedbanegård. Læge Johan Stender var en af de mange læger, der stod på vagtplanen.
Fem patienter på syv timer
Johan Stender sidder foran et etårigt barn fra Syrien. Han undersøger barnets øjne, mens en tolk nedbryder sprogbarrieren mellem ham og den lille patients bekymrede forældre.
Familien er flygtet fra Syrien, kunne ikke komme ind i Sverige og er nu tilbage i Danmark på Københavns Hovedbanegård. De vil tilbage til Tyskland, men barnets øjne er hævet op i løbet af natten.
Barnet smiler. Det er ikke øjenbetændelse, men nok bare et udmattet lille barn, vurderer Johan Stender.
Nogle vil måske sige, at der ikke er behov for læger i alle dagtimerne, men Johan Stender mener stadig, at det er godt, lægerne står til rådighed.
»Ofte har dem, der henvender sig til os, mest bare brug for at vide, at deres betændte tå ikke er noget alvorligt, og at de godt kan fortsætte deres vandring – måske med lidt penicillin og nogle rene sokker«, fortæller Johan Stender.
I løbet af hans vagt fra 8.00 til 15.00 er der brug for hans hjælp fem gange.
»Alle har ret til hjælp«
Røde Kors har to sundhedsklinikker for illegale flygtninge. En i Aarhus og en i København. Men Johan Stender mener ikke, at det løser problemerne i situationer som denne.
»Alle har ret til lægehjælp. Og det er sjældent, de nyankomne flygtninge ved, hvor klinikkerne er. Vi tilbyder hjælp på stedet eller henviser til klinikkerne, Sandholmlejren eller hospitalet, hvis det er rigtig slemt«, siger han.
Han selv er frivillig, fordi han gerne vil sikre, at de flygtninge, der kommer med toget, er klar over, hvilke muligheder de har i akutte situationer. Og så er det let at bidrage, nu når han bor lige i nærheden, fortæller han.
Lægeformand roser indsatsen
Lægernes formand, Andreas Rudkjøbing, er ikke overrasket over lægernes tilslutning til de frivillige initiativer, der har haft som formål at tilbyde sundhedshjælp til de mange flygtninge.
»Lægerne har noget konkret at tilbyde flygtningene, og da det ligger dybt i lægerne at tilbyde deres hjælp, når der er brug for den, giver det god mening. Det er jo det, de gør til hverdag – de har en særlig empati over for udsatte og sårbare grupper, siger han og tilføjer:
»Det er helt afgørende, at læger sætter sig ind i autorisationsloven og lægeløftet, før de begynder at hjælpe illegale flygtninge. Er man tilknyttet organisationer som Røde Kors, er man mere sikker på ikke at gøre noget forkert«, siger han.
LÆS OGSÅ: ”Jeg greb nogle stivkrampevacciner og tog af sted til Rødbyhavn”
<p>Flygtningekrisen kom for alvor til Danmark i starten af september, da flere hundrede flygtninge blev tilbageholdt i Rødbyhavn, fordi de ikke ville lade sig registrere i Danmark. Mange læger har fulgt situationen tæt og siden tilbudt deres lægefaglige hjælp i form af forskellige frivillige indsatser.</p>