Region H: Vi har været for venlige med epi-kriser

Region Hovedstaden er vældigt godt tilfredse med, at Sundhedsstyrelsen i går på et hasteindkaldt møde skar ud i pap, hvordan juraen skal forstås i forhold til epi-kriser, altså hvilke patienteroplysninger, som det nye akutsystem skal sende videre til egen læge, når de har været i kontakt med en borger.

På mødet fastslog Sundhedsstyrelsen over for regionen, at 1813 ikke skal betragtes som en forlænget funktion af egen læge, sådan som det var tilfældet med den gamle lægevagtordning, der blev drevet af de praktiserende læger.

Derfor er epi-krisereglerne fundamentalt anderledes end, de fleste tror - uanset på hvilken side af kridtstregen, de står i striden.

”1813 er ikke en stedfortræder for egen læge. 1813 hører under hospitalerne, derfor er det de regler, der gælder. Så der skal kun videregives information i det omfang, at egen læge skal fortsætte en behandling eller i det omfang, at det er en læge, der står for behandlingen,” sagde Anne Mette Dons i går til Ugeskriftet.

Vi var mere venlige end loven siger

Region Hovedstaden har derfor i den nye akutfunktions første levetid i visse tilfælde sendt flere oplysninger til egen læge, end loven kræver. Og tillader. Regionen har simpelthen i visse tilfælde sendt informationer til egen læge, som vedkommende ikke har krav på.

Koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling kaldte derfor mødet for "godt og kontruktivt":

"Sundhedsstyrelsen fik fortalt os, at vi kun skal sende epi-kriser, der indeholder et videre behandlingsforløb hos egen læge. Det har vi gjort og fået at vide, at det var mere venligt, end loven siger, så det vil vi selvfølgelig rette op på. Vi gennemgik også ansvarforhold og ansvarfordeling og måden journalnotater blive til på, og det var styrelsen tilfredse med", siger han.

PLO: Det går ud over patientsikkerheden

Formand for PLO Hovedstaden Birgitte Alling-Møller siger, at det "undrer mig rigtig meget", at Sundhedsstyrelsen fastslår, at lægerne har fået for mange epi-kriser, "når vi stort set ingen får".

"Vi aner simpelhen ikke, hvilke af vores patienter, der har været i kontakt med 1813 i vagttid. Det har vi behov for. Og de epi-kriser, vi får, er yderst mangelfulde, der står slet ikke det, som vi har behov for," siger Birgitte Alling-Møller.

Hun understreger, at skal de praktiserende læger kunne følge op, skal de vide fra 1813-ordningen, hvilke symptomer patienten har ringet ind med, hvad sygeplejersken har vurderet og aftalt med patienten.

"Mange sygdomsforløb starter med noget, der ikke er alvorligt, og så er der en udvikling. Hvis vi skal have mulighed for at kunne gennemskue, hvad patienten fejler, er al viden om kontakter til sundhedsvæsenet vigtig," siger Birgitte Alling-Møller.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal de praktiserende læger nu have mindre information om de patienter, der ikke sættes i behandling eller taler med læge i 1813-ordningen, end tilfældet har været de første to uger med ordningen. Det kan I jo ikke gøre noget ved, sådan er loven, siger styrelsen?

"Næ, men vi kan gøre opmærksom på, at det vanskeliggør vores opfølgning på patienten. Og det vil dermed give dårligere patientsikkerhed. Meget af det her vil forudsætte opfølgning hos os, men vores arbejde bliver vanskeliggjort, og vi får ikke de relevante oplysninger, så vi kan udføre vores arbejde kvalitativt ordentligt til gavn for patienterne," siger hun.