Sundhedsstyrelsen: Region H har sendt for mange epi-kriser

Der var ikke spanking til Region Hovedstaden, da den stod skoleret hos Sundhedsstyrelsen i dag. Snarere tværtimod.

Mødet var kommet i stand oven på al kritikken af det nye akuttilbud i Hovedstaden.

”Jeg fandt, at Region Hovedstaden var meget lydhør over for det, som vi tilkendegav. Jeg opfatter det som om, at de er meget opsatte på dialog. Også hvis der skulle komme andre problemer,” siger enhedschef Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen umiddelbart efter mødet.

Færre epi-kriser, tak

Sundhedsstyrelsen fastslog over for regionen, at færre epi-kriser – ikke flere, som medier ellers har efterlyst – skal sendes til de praktiserende læger, når deres patienter har været gennem det nye 1813-systemet:

"Modsat hvad, der har været omtalt, så har Region Hovedstaden sendt epi-kriser ud i videre omfang, end det er nødvendigt i henhold til sundhedsloven. Vi gjorde klart, i hvilke situationer de kan og skal videregives til egen læge og i hvilke situationer, det kun kan gøres med indhentet samtykke," siger Anne Mette Dons.

Formand for PLO Hovedstaden har sagt, at der har været sendt for få epi-kriser rundt, du siger så, at den næsten har sendt for mange?

"Antal er svært at forholde sig til. Vi kan ikke sige, hvad der er det rigtige, men vi kan sige, at det ikke er i alle situationer, at lægen skal have en epi-krise. Måske er hun (Birgitte Alling-Møller, formand for PLO Hovedstaden, red.) heller ikke klar over, hvad reglerne er. Problemet er, at der har været en særlovgivning for epi-kriser i vagtlægeordningen (den der blev afskaffet ved årsskiftet, red.),” siger Anne Mette Dons.

Ifølge Sundhedsstyrelsen betød særlovgivning, at vagtlægen var stedfortræder for egen læge i vagttid, og de havde derfor en særligt privilegeret lovparagraf, så alle henvendelser skulle videresendes.

”Men 1813 er ikke en stedfortræder for egen læge. 1813 hører under hospitalerne, derfor er det de regler, der gælder. Så der skal kun videregives information i det omfang, at egen læge skal fortsætte en behandling eller i det omfang, at det er en læge, der står for behandlingen,” fastslår Anne Mette Dons.

Så Region Hovedstaden overholder altså reglerne for epi-kriser?

”Det vil de gøre fremover, sådan som vi har ridset reglerne op. Dybest set har regionen troet, at den skulle sende flere epi-kriser af sted, end den rent faktisk har skullet,” siger hun.

Styrelse tilfreds med ansvarfordeling

På mødet blev ansvarsforholdet mellem læge og sygeplejerske også gennemgået.

Regionen forklarede, at sygeplejersker arbejder efter et ret detaljeret beslutningsværktøj, som det er den overordnede ansvarlige læge, der har ansvaret for indholdet af.

Værktøjet fastslår også, hvornår sygeplejersken skal have en læge ind over.

Sundhedsstyrelsen var godt tilfreds med den præcisering, da det ”fuldstændig følger rammerne for autorisations- og sundhedslov”.

Derudover var styrelsen tilfredse med, at der er en læge, der er ansvarlig på et hvilket som helst vagttidspunkt – sammen med en overordnet ansvarlig enhedschef.

Fuld journalføring

Sundhedsstyrelsen blev oplyst, at der er tale om fuld journalføring svarende til det system, der er i 112.

"Så det har vi umiddelbart ingen bekymring over", siger Anne Mette Dons.

Ventetid talte de ikke om

Problemer med de alt for lange ventetider ved 1813-telefonen blev ikke bragt op på mødet, da Sundhedsstyrelsen ikke har fået indberetninger om hændelser, hvor patientsikkerheden er truet:

"Vi skal selvfølgelig følge antallet af utilsigtede hændelser og andre sager, der kommer ind med patientsikkerhedsmæssige problemer. Og så vil vi lade 1813 komme på plads. Skal vi se på noget, vil det ske i løbet af foråret,” fastslog Anne Mette Dons.