Opdateret den 30. maj - se nedenfor
Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) glæder sig over, at næsten samtlige partier bakker op, at alle danskere skal have deres egen praktiserende læge. Han opfordrer til politisk mod, og til at politikerne efter valget sætter handling bag deres ord og tager den akutte mangel på praktiserende læger seriøst.
I Ugeskrift for Lægers rundspørge til partiernes sundhedsordførere er der stor opbakning til almen praksis. På spørgsmålet om alle danskere skal have deres egen praktiserende læger lyder der et ja fra samtlige partier med undtagelser af Radikale Venstre.
Formanden for PLO, Christian Freitag, er glad for, at der bredt henover det politiske spektrum er en forståelse for, at alle danskere skal have adgang til en praktiserende læge.
”Jeg mener svarene er udtryk for en oprigtig forståelse af, at partierne ønsker den nuværende model for almen praksis i modsætning til andre måder at organisere sig på – det være sig regionsklinkker eller udbudsklinkker”, siger Christian Freitag.
Holdningerne vil blive udfordret
Han peger dog på, at partiernes klare positive holdninger til almen praksis vil blive udfordret efter valget.
”Vi mangler praktiserende læger nu, og det vil vi komme til at gøre i en årrække. Den udfordring skal tages seriøst. Vi skal have udviklet det nære sundhedsvæsen, og flere praktiserende læger skal være en del af udviklingsplanen. Det er ikke nok, at et styrket nært sundhedsvæsen bare er et slogan for politikerne. Der skal handling til. Det kræver politisk mod. De lette løsninger er jo at oprette udbudsklinkker og regionsklinikker. Det er bare ikke den løsning, som giver samme nærhed og tilknytning til patienterne, som i de traditionelle lægepraksisser”, siger Christian Freitag.
Forstår ikke radikalt nej
Som det eneste parti ud af de ti, som Ugeskrift for Læger har stillet spørgsmål om sundhedspolitik, svarer Radikale Venstre nej til at alle danskere skal have deres egen praktiserende læge. Partiets sundhedsordfører Lotte Rod uddyber sit svar med, at det er vigtigt man kan være læge på forskellige måder, så man ikke nødvendigvis er bundet til at være det samme sted hele ens liv.
Christian Freitag er meget overrasket over Radikale Venstres svar.
”Det er ikke et synspunkt, jeg har hørt fra mange radikale. Jeg opfatter Radikale Venstre som et midterparti med et liberalt grundlag, så jeg forstår slet ikke deres holdning”, siger PLO-formanden.
I den uddybende tekst til deres Ja/Nej-svar er der dog flere ordførere, der trækker lidt i land på den entydige opbakning til den klassiske praktiserende læge som den foretrukne løsning. Alternativet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF åbner således for regionsklinikker eller sundhedshuse, mens LA er helt afvisende over for regionsklinikker, men til gengæld gerne ser flere udbudsklinikker. Socialdemokratier ser udbuds- og regionsklinikker alene som midlertidige nødløsninger. Kun Det Konservative Folkeparti tager ingen forbehold og har en erklæret ambition om, at alle danskere skal have deres egen praktiserende læge, fordi "familielægen er rygraden i det danske sundhedsvæsen".
OPDATERET 30.maj:
Ugeskrift for Læger har modtaget følgende henvendelse fra Radikale Venstres pressetjeneste:
"Der skulle have stået ”Ja” i Lotte Rods besvarelse, hvilket også giver mening ud fra citatet – og vores politik i øvrigt ... Vi er selvfølgelig kede af, at det fejlagtigt fremgår, at vi ikke går ind for, at alle danskere skal have deres egen praktiserende læge."
Ugeskrift for Læger skal understrege, at Lotte Rod har besvaret et skriftligt spørgsmål, og at hendes skriftlige svar er bragt uforkortet og uredigeret.

Spørgsmål fra Ugeskrift for Læger:

5. DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Ja/nej: Skal alle danskere have deres egen praktiserende læge?

Åbne spørgsmål til evt. uddybende besvarelse (500 tegn/80 ord): Skal alle danskere igen have deres egen privatpraktiserende familielæge, eller kan lægerne i primærsektoren i lige så høj grad være skiftende ansatte i regions- og udbudsklinikker?

Svar fra Lotte Rod:

Nej.

Det er vigtigt, at alle danskere har en læge tæt på. Derfor er det vigtigt, at man kan være læge på forskellige måder, så man ikke nødvendigvis er bundet til at være det samme sted hele ens liv.

A: Socialdemokratiet
Sundhedsrdfører Flemming Møller Mortensen
JA
Socialdemokratiet står vagt om den eksisterende model for primærsektoren. Udbuds- og regionsklinikker skal alene være en nødløsning, når det ikke er muligt at tiltrække en traditionel praktiserende læge. Det er derfor, vi bl.a. har foreslået at øge antallet af hoveduddannelsesforløb i almen medicin med 100 forløb i 2020.
B: Radikale Venstre
Sundhedsordfører Lotte Rod
NEJ

C: Det Konservative Folkeparti
Sundhedsordfører Mette Abildgaard
JA
Det er vores ambition. Familielægen er rygraden i det danske sundhedsvæsen. Derfor uddanner vi med sundhedsreformen også 100 flere praktiserende læger.
D: Nye Borgerlige
Sundhedsordfører Annette Skov Andersson
JA
Nye Borgerlige ønsker en styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Vi ønsker helt generelt en decentralisering af sundhedsvæsenet (og det øvrige samfund). Den praktiserende læge har en meget central rolle i det danske sundhedsvæsen og de håndterer rigtig mange problemstillinger. Danskerne er glade for ordningen, og det bør efter Nye Borgerlige mening fortsætte med almen medicinere. De har den gode brede specialuddannelse.
F: Socialistisk Folkeparti
Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen
JA
Som udgangspunkt er den praktiserende læge en nøgleperson, når det gælder at skabe sammenhæng for den enkelte patient. Kendskabet til patienten og familien giver lægen et godt indblik i vigtige personlige nuancer, som kan have betydning for valg af behandling m.v. For yngre patienter, som kun sjældent har kontakt til den praktiserende læge, har det personlige kendskab dog mindre betydning og værdi. Ved lægemangel kan regionsklinikker være et godt alternativ. De bør imidlertid gives vilkår, så de både kan oprettes i flere år ad gangen, og så man som udgangspunkt møder den samme læge.
I: Liberal Alliance
Sundhedsordfører May-Britt Kattrup
JA
Alle danskere bør have adgang til egen læge. Det behøver ikke at være en sololægepraksis, men gerne et lægehus med sammensætning af en bredere faglighed. Vi skal gøre det mere attraktivt for almene medicinere at være i almen praksis i stedet for på hospitaler. Vi skal IKKE have regionsklinikker, men gerne udbudsklinikker, som skal fungere på lige vilkår med andre klinikker.
O: Dansk Folkeparti
Sundhedsordfører Liselott Blixt
JA
Som udgangspunkt skal alle danskere have adgang til egen praktiserende læge, som vi ønsker aflastet ved eksempelvis at lade patienter kunne gå direkte til en fysioterapeut. Lægernes tid skal udnyttes bedre, og direkte adgang til fysioterapi for patienter med smerter vil kunne spare 850.000 lægebesøg om året. Sundhedshuse vil også være en del af løsningen i mere tyndt befolkede områder.
V: Venstre
Sundhedsminister Ellen Trane Møller
JA
Og netop derfor skal vi uddanne markant flere praktiserende læger. Nærhedsfonden og de ekstraordinært 8,5 milliarder kroner, vi har afsat til at bygge moderne sundhedshuse og udbygge og modernisere almen praksis, samt til at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, ansætte flere medarbejdere, indsætte 20 ekstra akutberedskaber, ambulancer, akutlægebiler mm, sikrer hurtig hjælp og lighed i sundhed i hele landet. For alle danskere skal have en praktiserende læge, som de kender, og som kender dem, for det er tryghed.
Ø: Enhedslisten
Sundhedsordfører Peder Hvelplund
JA
Vi bakker op om ideen om familielægen. I det omfang de praktiserende læger ikke kan dække alle ydernumre, vil det være favorabelt at lave regionsklinikker, dog i en noget anden form en den, vi kender i dag. Der skal ikke være tidsbegrænsning, de skal ikke sendes i udbud først, og det skal være mulig at lave delte stillinger i samarbejde med sygehusene. Det sikrer mulighed for deltagelse i forskning og større fagligt miljø.
Å: Alternativet
Sundhedsordfører Pernille Schnoor
JA
Som udgangspunkt skal alle have deres egen praktiserende læge. Men vi er nødt til at være praktiske og løse problemet med lægemangel og skabe fx delestillinger, hvor yngre læger arbejder i sundhedshuse og fx forsker samtidig.

Ugeskrift for Læger har spurgt de sundhedspolitiske ordførere: "Skal alle danskere have deres egen praktiserende læge?". Radikale Venstre svarede nej. Resten svarede ja. En del dog efterfulgt af et "men".