Introduktion
I alt 20-50% af børn, der fødes meget tidligt, dvs. med en gestationsalder på < 32 uger, har risiko for udviklingsdeficit. Forskellige risikofaktorer er beskrevet i tidligere undersøgelser. Formålet med denne undersøgelse var at beskrive den psykomotoriske udvikling hos en regional gruppe af børn, der var født meget tidligt, og at undersøge, hvilke neonatale risikofaktorer der er forbundet med udviklingsproblemer ved femårsalderen.
Materiale og metoder
Siden 1996 er de børn, der blev født med en gestationsalder på < 32 uger blevet fulgt rutinemæssigt til femårsalderen på Aalborg Sygehus. Fra 1996 til 2000 blev der født 237 børn med en gestationsalder ≥ 24 og < 32 uger i Aalborg Sygehus' optageområde i Region Nordjylland. I alt 28 børn døde inden udskrivelse fra Neonatalafdelingen, og fem andre børn døde inden toårsalderen. Af de 204 børn, som var til rådighed for opfølgning i femårsalderen, indgik 175 børn (86%) i undersøgelsen. Børnenes motorik blev undersøgt ved hjælp af Movement Assessment Battery for Children og deres kognitive udvikling blev undersøgt ved hjælp af Miller Assessment for Preschoolers. Efter femårsundersøgelsen blev børnene inddelt i tre kategorier; kategori 1 (normal alderssvarende udvikling), kategori 2 (observation for udviklingsdeficit) og kategori 3 (udviklingsdeficit). Børn med udviklingsproblemer er defineret som børn, der er placeret i kategori 2 og 3. Børnenes udviklingskategori ved femårsalderen blev sammenlignet med neonatale kliniske faktorer, og associationen mellem disse og udviklingsproblemer blev vurderet ved beregning af oddsratio.
Resultater
I alt 40% af de undersøgte børn havde en normal alderssvarende udvikling ved femårsalderen, 41% var til observation for udviklingsdeficit, og 19% havde udviklingsdeficit. Motorisk var der flere børn med problemer inden for boldfærdigheder end inden for håndmotorik og balance i Movement Assessment Battery for Children. Kognitivt var der flere børn med problemer inden for det kognitive verbale område end inden for det kognitive nonverbale område og det kombinerede kognitive og motoriske område i Miller Assessment for Preschoolers. Dreng, lav socialgruppe, gestationsalder < 28 uger, sepsis, ductus arteriosus persistens, bronchopulmonal dysplasi og abnorm cerebral ultraslydskanning var associeret med udviklingsproblemer og var alle statistisk signifikante. Risikofaktorer og oddsratioer er vist Tabel 2 i artiklen.
Konklusion
Mere end halvdelen af de undersøgte børn med en gestationsalder på ≥ 24 og < 32 uger havde udviklingsproblemer i femårsalderen, og der var dobbelt så mange børn i observationsgruppen, som i gruppen af børn med udvikingsdeficit. Udviklingsproblemer var signifikant forbundet med risikofaktorerne dreng, lav socialgruppe, gestationsalder < 28 uger, sepsis, ductus arteriosus persistens, bronchopulmonal dysplasi og abnorm cerebral ultraslydskanning. Det kunne være interessant at undersøge, hvordan det vil gå børnene i gruppen »til observation for udviklingsproblemer«, samt hvilke interventioner, der kan have positiv effekt på børnenes udvikling på sigt og deres fremtidige skolegang. Vi skønner, at der fortsat er behov for opfølgning af børn, der er født meget tidligt med henblik på at vurdere neonatal praksis og fremtidig opfølgning og indsats.
Danish medical bulletin: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(6):A4283
Ekstern finansiering: ingen
Forsøgsregistrering: ingen