Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed bør styrkes

Ifølge undersøgelser er prævalensen af medicinske/biomedicinske forskere, der har begået videnskabelig uredelighed, mindst 2%, og mindst 30% har foretaget andre kritisable handlinger, såkaldte questionable research practices (QRP) i den gråzone, der ligger i lige forlængelse af videnskabelig uredelighed [1, 2]. Disse tal er dramatisk større, end at kun én af 100.000 forskere har begået videnskabelig uredelighed, som forskere frejdigt påstod for 10-20 år siden, og QRP er rykket i forgrunden som et langt større problem for forskningens troværdighed end videnskabelig uredelighed. Det er imidlertid kun en brøkdel af videnskabelig uredelighed og QRP, der opdages, så det forhindres, at andre vildledes af upålidelige forskningsresultater. Presseomtale af enkelte forskere, der har begået videnskabelig uredelighed eller er under mistanke herfor, tegner således et helt skævvredet billede af omfanget af forskningens troværdighedsproblemer, ligesom der i realiteten er tale om et kollektivt ansvar for forskningens troværdighed.

Der er i 2010 opnået global konsensus om, hvordan forskningens troværdighed generelt bør beskyttes: Singapore Statement on Research Integrity [3]. Arbejdet med at efterleve disse retningslinjer er allerede i gang mange steder, herunder visse steder med nytænkning, som vi kunne lære af i Danmark. I 1992 etablerede Danmark et centralt udvalg til undersøgelse af videnskabelig uredelighed [4]; i dag er der tre lovfæstede udvalg, Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), som dækker alle forskningsdiscipliner. UVVU har publiceret »Vejledninger i god videnskabelig praksis« [5], men disse eller lignende vejledninger er (endnu) ikke indført som institutionelle standarder i Danmark. Bortset fra i Danmark er undersøgelser af mistanker om videnskabelig uredelighed institutionernes eget ansvar, med heraf følgende lokale variationer og manglende overblik. Internationalt er den danske UVVU-model derfor ofte blevet fremhævet som et forbillede, men desværre forhindrer den nuværende bekendtgørelse, at UVVU kan udtale sig om dårlig praksis i de sager, der anmeldes for videnskabelig uredelighed. Dette bør ændres, da QRP er det største problem og grobund for videnskabelig uredelighed.

Generelt er USA førende med føderale krav om sikring af forskningens integritet. Resten af verden plages i stigende grad af sager om videnskabelig uredelighed og QRP, og dette er baggrunden for, at der i vide internationale kredse er enighed om, at der skal gøres noget ved problemerne.

Her bør Danmark også af konkurrencemæssige grunde opruste. Dansk forsknings troværdighed bør beskyttes bedre gennem oprustning af lokale institutionelle politikker for integritet, standarder for god forskningspraksis, uddannelse, sikring af at dette forstås og efterleves og et lokalt beredskab til professionel håndtering af mistanker om videnskabelig uredelighed og QRP [3]. Dette arbejde er nu i gang flere steder i Danmark, men det bør sikres, at institutionernes egne bestemmelser mv. lever op til højeste internationale standard på en ensartet måde. UVVU er internationalt anerkendt og højt profileret og bør oprustes til, foruden som hidtil at kunne behandle anmeldelser om videnskabelig uredelighed, at medvirke i denne proces gennem certificering af institutionernes politik, standarder, uddannelse mv. Med sådanne beføjelser ville UVVU blive til et (i international forstand) Danish National Office of Research Integrity, på dansk evt. kaldet Nævnet for Forskningsintegritet. Danske offentlige og private fonde burde stille krav om en sådan udvikling, således at deres store og uundværlige investeringer i forskning bliver sikret bedst muligt mod videnskabelig uredelighed og QRP, og certificering vil lette adgangen til internationale forskningsbevillinger. Endnu mere bureaukrati? Nej, en god foranstaltning, der kan medvirke til både at sikre og signalere til omverdenen, at dansk forsknings maskinrum er toptunet. Omkostningerne hertil vil være forsvindende i forhold til størrelsen af de offentlige forskningsinvesteringer i Danmark.