Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Disputatsen udgår fra Dermatologisk Afdeling, Århus Sygehus.

Atopisk dermatitis er en inflammatorisk kløende hudsygdom, der rammer mellem 15 og 20% af den danske befolkning. I huden ses der et inflammatorisk infiltrat i dermis og epidermis, der hovedsagligt består af lymfocytter, makrofager, eosinofile, dermale dendritiske celler og mastceller. Lymfocytterne er domineret af CD4-positive celler og i den akutte fase primært af Th2 -lymfocytter, dvs. de producerer IL-4, Il-5, IL-6 og IL-10, medens de i den kroniske fase er mere blandede Th1/Th2-lymfocytter, dvs. de producerer også cytokinerne IL-2 og IFN-γ.

Kemokinerne er en undergruppe af cytokinerne (Kemotaktiske cytokiner), der aktiverer og tiltrækker leukocytter. Kemokinerne binder sig til kemokinreceptorerne, der er syv transmembranale proteiner. Kemokin-receptorerne udtrykkes differentieret på hhv. Th1- og Th2-lymfocytter. Således udtrykker Th1-cellerne fortrinsvist CXCR3-kemokin-receptoren medens Th2-cellerne fortrinsvist udtrykker CCR4-kemokin-receptoren. Derudover udtrykkes kemokin-receptoren-CCR10 udelukkende på hudspecifikke lymfocytter. Ud fra dette er det nærliggende og spørge, hvorvidt liganderne for CCR4, thymus og activation regulated chemokine (TARC/ CCL17), og CCR10, cutaneous T-cell attracting chemokine (CTACK/CCL27) udtrykkes i atopisk dermatitislæsioner, og hvordan de påvirker atopisk dermatitis' patogenese.

Ved hjælp af musemodellen NC/Nga-musen beskriver vi, at kemokinet TARC er opreguleret i AD-hud, produceres af keratinocytterne og kan induceres af TNF-α , IL-1 og IL-10. Dette genfindes hos AD-patienter og i humane keratinocytter. Tillige viser vi, at der i AD-hud findes mindst tre subpopulationer af T-celler baseret på CCR10- og CCR4-ekspres-sionen. Ved hjælp af intradermal injektion af TARC viser vi, at TARC in vivo inducerer et Th2-respons.

CTACK og TARC korrelerer med hinanden i serum, og vi viser, at TARC er i stand til at prime keratinocytter til TNF-α-induceret CTACK-produktion, en mekanisme, der kan være et vigtigt led i den selvforstærkende inflammatoriske proces i huden ved AD. Vi viser også, at den TNF-α-induceret CTACK-produktion i keratinocytter er afhængig af NF-κB.

Derudover viser vi at MCP-1 kan induceres af TNF-α og IFN-γ i keratinocytter, hvilket via CCR2 tiltrækker monocytter.

TARC og CTACK, deres receptorer og de intracellulære regulatoriske proteiner er derfor attraktive potentielle mål for behandlingen af AD og muligvis andre inflammatoriske hudsygdomme.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
275244
Fil
Bib ref
Ugeskr Læger 2007;169(11):
Authors

Læge Christian Vestergaard: Forf.s adresse: Ølstedvej 3, DK-8382 Hinnerup. E-mail: chr-vest@post9.tele.dk Forsvaret finder sted den 23. marts 2007, kl. 14.00, Auditorium 424, bygning 1230, Universitetsparken, Aarhus. Opponenter: Bernhard Homey, Tyskland, Klaus Ejner Andersen og Marianne Hokland (fakultetets repræsentant).

0 likes
Read time
2