Doktorafhandlingen baseres på forskning på Medicinsk Fysiologisk Institut, Panum Instituttet, Københavns Universitet, og Klinikken for gastroenterologi og hepatologi, Karolinska Sjukhus, Stockholm.
Tachykininerne er en familie af neuropeptider, som findes i både det centrale og det perifere nervesystem. Substans P (SP) er den mest kendte af tachykininerne.
Tachykininerne findes også i mave-tarm-kanalens nervesystem (det enteriske nervesystem), men tachykininernes betydning for reguleringen af mave-tarm-kanalens fysiologi er ikke fuldstændigt kendt.
Målet for disse studier var yderligere at kortlægge tachykininernes betydning for gastrointestinale funktioner ved at undersøge lokalisation, frisætning og effekter af tachykininerne. I ét studie blev rotter anvendt, i resten grise.
SP og neurokinin A (NKA) blev fundet i samme mængder igennem hele mave-tarm-kanalen og SP- eller NKA-immunoreaktive nervecellelegemer og nervefibre fandtes i alle lag af grises ventrikel, tynd- og tyktarm og i pancreas.
Eksperimentelle modeller af isolerede vaskulært perfunderede griseorganer blev anvendt i fysiologiske undersøgelser.
Elektrisk stimulation af ekstrinsiske nerver og aktivering af primære sensoriske nervefibre med capsaicin (fra chilipeber) frisatte SP og NKA i præparationer af ileum, corpus/fundus af ventrikel, antrum og pancreas.
SP og NKA stimulerede motiliteten i både antrum og ileum, fortrinsvis via aktivering af NK1-receptorer. Tachykininerne synes ikke at være involveret i vagal regulering af antral motilitet, mens capsaicinstimuleret motilitet kan være medieret via tachykininreceptorer.
Tachykininholdige neuroner i ileum synes at være involveret i den ekstrinsiske kontrol af motiliteten og atropinresistente propulsive komplekser.
Myoelektrisk aktivitet i tyndtarmen i rotter, in vivo, påvirkes af tachykininerne via både NK1-og NK2-receptorer, en effekt som hæmmes af nitrogenoxid.
I ventriklen synes tachykininerne at være involveret i den vagale kontrol af gastrinsekretionen, men en fysiologisk rolle i endokrin og eksokrin pancreassekretion kunne ikke påvises.
SP og NKA stimulerer frisætningen af hormoner, neurotransmittorer og immunoglobulin A fra ileum i grise. Tachykininerne synes at være involveret i den fysiologiske regulering af VIP-frisætning, mens en rolle i reguleringen af hormon og immunoglobulin A-sekretion ikke har kunnet påvises.
Tachykininerne synes således at have betydning for flere fysiologiske funktioner i mave-tarm-kanalen, men om de også er involveret i patofysiologiske processer ved mave-tarm-sygdomme ved vi ikke. Udviklingen af sikre og specifikke antagonister til humant brug vil i fremtiden give os mulighed for at studere dette og undersøge om antagonister kan have terapeutisk potentiale.