Ph.d.-afhandlingen er udført på Arbejdsmiljøinstituttet og er baseret på en oversigt og tre artikler.
Mange job er karakteriseret af lange perioder med mu-skelarbejde på lave kraftniveauer, og samtidig rapporteres stigende hyppighed af muskelbesvær. Muskeltræthed er muligvis forløber til sådanne symptomer. For effektiv forebyggelse er det vigtigt at undersøge, om denne patomekanisme spiller en rolle. Formålet var at undersøge mulige mekanismer (elektriske, mekaniske og metaboliske variable) for udviklingen af akut og længerevarende muskeltræthed ved eksponeringsprotokoller svarende til muskelarbejdet ved f.eks. computerarbejde.
Studierne viste, at ved langvarige statiske kontraktioner på belastningsniveauer helt ned til 10% maksimal voluntær kontraktionskraft (MVC) var der klar evidens for træthedsudvikling: nedsat MVC og nedsat kraftrespons til elektriske stimuleringer, der kunne detekteres selv efter 150 mins restitution. Et interessant fund var, at den langvarige restitution var reflekteret i det elektromyografiske og endnu tydeligere i det mekanomyografiske respons under kortvarige 5% MVC-testkontraktioner udført i restitutionsperioden. Dette peger på træthedsudvikling i de langsomme type 1-muskelfibre, der aktiveres på de lave kraftniveauer. Anvendelsen af testkontraktioner på lave kraftniveauer er derfor af stor betydning for identificering af muskeltræthed efter submaksimale kontraktioner. Den oxidative metabolisme, målt som ændringer i intramuskulært tryk og musklens oxygensaturation, blev ikke påvirket og kan derfor ikke forklare faldet i musklens evne til at udvikle kraft.
Den langvarige træthed i musklen kan måske føre til degenerative muskelforandringer ved utilstrækkelig restitution.