Screening for MRSA på danske hospitaler – virker det?

Meticillinresistent Staphylococcus aureus (MRSA) har resistensgenet mecA (nogle få mecC) og er dermed resistent over for alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer. MRSA er ofte også resistent over for andre antibiotikaklasser – men vi har fortsat antibiotika, der kan bruges til inficerede patienter. Der er tre hovedgrupper af MRSA: 1) hospitalserhvervet MRSA, som er udviklet på hospitaler, 2) samfundserhvervet MRSA, som vi har skabt hos almindelige mennesker, og 3) svine-MRSA, som er skabt af landbruget. Alle MRSA-grupper er udviklet på grund af et stort antibiotikaforbrug på hhv. hospitaler, i samfundet og i landbruget. Inden for hver MRSA-gruppe er der mange varianter. I 2015 spreder samfundserhvervet MRSA sig nu på hospitaler i hele verden, og svine-MRSA har forladt staldene.

I mere end 25 år var patienter med MRSA sjældne i Danmark med fund hos under 100 personer årligt, men i 2003 begyndte en stigning, og i 2014 var antallet blevet 30-doblet til knap 3.000 personer. Foruden de kendte MRSA-tilfælde er der et mørketal, der betyder, at der er 20.000-30.000 danskere, hvilket svarer til ca. 0,4% af befolkningen, der bærer MRSA.

Fra andre lande ved vi, at MRSA er en bakterie, som patienter får, når de indlægges på hospitalet. Disse MRSA-infektioner er årsag til megen morbiditet og mortalitet, og MRSA-infektioner kan lægges som en ekstra byrde oven på infektioner, der er forårsaget af almindelig S. aureus. Ved en undersøgelse på 590 hospitaler i USA i 2010 fandt man MRSA hos 6,6% af patienterne, og halvdelen var samfundserhvervet [1]. På 76% af de amerikanske hospitaler podede man alle patienter for MRSA ved indlæggelse.

Med Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning i 2006 begyndte en verbal screening af danske patienter med tre spørgsmål. Har du MRSA? Bor du i en husstand med MRSA? Har du modtaget behandling på et udenlandsk hospital i de sidste seks måneder? Ved en revision i 2012 blev der tilføjet et fjerde spørgsmål: Har du kontakt med levende svin? Hoved-
formålet med den danske MRSA-handleplan er at holde MRSA ude af danske hospitaler, for som beskrevet af Andersen & Nielsen vil indlagte patienter med MRSA kunne forårsage hospitalsudbrud [2]. De beskriver ganske små udbrud, og deres optimisme må tages med et gran salt. I 2003-2007 var der et større udbrud i København, hvor plejehjem og Amager Hospital var hårdt ramt. Et endnu større udbrud i Vejleområdet startede i 2002, og kurven knækkede først i 2006, da der blev indført polymerasekædereaktionsbaseret screening af alle patienter ved
indlæggelse [3]. Udbruddene på Amager og i Vejleområdet ramte over 1.000 patienter og sundhedsansatte. Endelig har man i Region Hovedstaden haft ti udbrud af MRSA på neonatalafdelinger [4]. Disse udbrud har ramt mere end 200 familier, der typisk skal følges i to år for at blive MRSA-fri. Håndtering af alle disse udbrud skønnes at have kostet mere end 40 mio. kr. Men bortset fra på neonatalafdelingerne har vi ikke haft større MRSA-udbrud på hospitalerne i de seneste år. I de seneste fire år er der fundet et stabilt gennemsnit på 19 patienter med MRSA pr. måned på Region Hovedstadens hospitaler. Så trods et større MRSA-pres i samfundet kan vi endnu beskytte hospitalerne ved at følge de nationale retningslinjer.

I 2015 starter en systematisk screening for MRSA hos Hvidovre Hospitals gravide. Formålet er at beskytte mødre mod MRSA-infektioner efter kejsersnit og beskytte neonatalafdelingerne mod MRSA-udbrud. Omkring 2007 indførte man i Storbritannien generaliseret MRSA-screening. På seks år reduceredes MRSA-bakteriæmiraten fra 17,7 til 3,2 pr. 100.000 sengedage (i Danmark 0,7 pr. 100.000 sengedage i 2013), og antallet af kirurgiske sårinfektioner forårsaget af MRSA blev reduceret fra 27% til 4%. I Storbritannien anbefaler man fremover screening af patienter, der indlægges på højtspecialiserede afdelinger til karkirurgi, dialyse, neurokirurgi, thoraxkirurgi, hæmatologi, onkologi, transplantation og ortopædkirurgi samt på traumecentre og alle typer af intensivafdelinger [5]. Jeg formoder, at vi inden for de næste ti år vil nå et MRSA-niveau i samfundet på ca. 2%, som vil gøre det nødvendigt at pode for MRSA hos definerede hospitalspatientgrupper.

Korrespondance:
Henrik Westh,
MRSA VidenCenter,
Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling, Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30,
2650 Hvidovre.
E-mail: henrik.torkil.westh@regionh.dk

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk