Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

En 91-årig kvinde med stabil kronisk lymfatisk leukæmi blev indlagt efter ti dages halssmerter, synkebesvær, tiltagende hævelse medialt ved højre klavikel og smerter fra klaviklen strålende mod nakken. Hun var to uger forinden blevet undersøgt på skadestuen på mistanke om kardiel sygdom, hvor generne blev tilskrevet artrose i højre sternoklavikulærled. Dette blev tre dage efter behandlet hos egen læge med steroidinjektion i leddet. Ved indlæggelsen viste en CT af hals og thorax en retroøsofageal absces med mulig kommunikation til højre sternoklavikulærled. Abscessen blev incideret i generel anæstesi, og man fandt, at kaviteten strakte sig fra højre sternoklavikulærled til bag øsofagus. Der blev lagt dræn og revideret dagligt. Patienten blev udskrevet efter 11 dage.

Hos denne patient udvikledes der en retroøsofageal absces efter en steroidinjektion i sternoklavikulærleddet [1]. En septisk artritis i sternoklavikulærleddet er sjælden og kan føre til alvorlige komplikationer såsom intratorakal absces og mediastinitis [2, 3]. På billedet er abscessen, a. carotis communis, trachea og øsofagus indtegnet med henholdsvis grøn, rød, gul og blå.



Korrespondance: Peter Anders Andersen. E-mail: andersenpetera@gmail.com
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 29. juni 2020
Interessekonflikter:ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
References

Litteratur

  1. Holland C, Jaeger L, Smentkowski U et al. Septic and aseptic complications of corticosteroid injections. Dtsch Ärztebl Int 2012;109:425-30.

  2. Ross JJ, Shamsuddin H. Sternoclavicular septic arthritis: review of 180 cases. Medicine (Baltimore) 2004;83:139-48.

  3. Jang Y-R, Kim T, Kim M-C et al. Sternoclavicular septic arthritis caused by Staphylococcus aureus: excellent results from medical treatment and limited surgery. Infect Dis 2019;51:694-700.

Woodwing Id
25483
Images
halsabsces-til-farvelaegning.jpg
Fil
Conflict of interest
Authors workplaces

Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

Ugeskr Læger 2020;182:V71009

Bib ref
Ugeskr Læger 2020;182:V71009
Article number
V71009
Authors

Peter Anders Andersen & Alexander Wieck Fjaeldstad

0 likes