Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet under min ansættelse på Arbejdsmedicinsk Klinik, Sygehus Viborg, i samarbejde med Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Formålet med studiet var dels at undersøge sammenhængen mellem eksponering for træstøv og udvikling af luftvejssygdom, dels at undersøge eksponeringsniveau, tidstrend og determinanter for træstøv i møbelindustrien. Der blev foretaget en 6-års-opfølgning på 2.032 møbelarbejdere og 476 kontrolpersoner. I alt 67% gennemførte opfølgningen, som bestod af et spørgeskema samt en lungefunktionsmåling (FEV 1 og FVC). Opfølgningen foregik på 52 møbelvirksomheder samt tre kontrolvirksomheder. Personer ikke længere ansat på virksomhederne blev undersøgt på lokale sygehuse i amtet. Den aktuelle eksponering for træstøv blev målt med 1.355 personbårne passive støvmålere på 1.044 personer fra 41 virksomheder. Den geometriske middelværdi (GDS) for inhalerbart støv var 0,63 mg/m 3 (1,6) svarende til et årligt fald i støvkoncentrationen på 7% fra 1997 til 2003. Middelværdi (SD) for kumuleret træstøvseksponering i perioden var 3,6 (1,6) mg år/m 3 .
For kvinder, men ikke for mænd, blev fundet en positiv dosis-respons-sammenhæng mellem kumuleret støveksponering og årligt fald i FEV 1 samt en øget incidens af daglig hoste, kronisk bronkitis og astmasymptomer for møbelarbejdere sammenlignet med kontrolpersoner.
Undersøgelsen viste helbredseffekter ved eksponering for træstøv under den danske grænseværdi på 2 mg/m 3 . Det er muligt at sænke eksponeringen for træstøv ved fokusering på rengøringsmetoder og ventilation.