Denne ph.d.-afhandling er baseret på eksperimentelt arbejde udført i Granulocytlaboratoriet, H:S Rigshospitalet, i perioden 2001-2004.
Formålet med projektet var at studere de antimikrobielle α-defensiner (HNP1-3) og deres forstadier, de såkaldte prodefensiner (proHNP1-3), som dannes af myeloide celler i den humane knoglemarv. Polyklonale antistoffer blev rejst mod oprenset HNP1-3 og anvendt til at etablere en HNP ELISA. Ved hjælp af denne ELISA kunne vi bekræfte, at HNP1-3 opbevares i såkaldte defensinrige azurofile granula i den hvilende neutrofile granulocyt. Gennem stimulationsforsøg demonstrerede vi efterfølgende, at disse granula mobiliseres fra den aktiverede granulocyt i samme omfang som andre azurofile granula.
For at studere prodefensiner i neutrofile og plasma, udtrykte vi proHNP-1 som et rekombinant peptid. Endvidere rejste vi antistoffer mod proHNP-1 gennem DNA-immunisering af kaniner og opsatte en proHNP/HNP ELISA. Disse redskaber muliggjorde påvisning af uprocesseret proHNP i neutrofile granulocytter. De neutrofile proHNP'er blev identificeret som nye matrixproteiner i specifikke granula gennem subcellulær fraktionering af neutrofile, eksocytoseforsøg, gelfiltreringer samt elektronmikroskopi.
Endelig påviste vi, at knoglemarvsplasma fra raske individer indeholder cirka femten gange højere koncentrationer af frit proHNP end blodplasma.
De opnåede resultater viser, at den neutrofile granulocyt ikke blot opbevarer store mængder processeret defensin i azurofile granula, men også rummer et lettere mobiliserbart reservoir af prodefensiner. Tilstedeværelsen af prodefensiner i granulocytter og plasma antyder, at disse defensinforstadier besidder selvstændige funktionelle egenskaber.