Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Bogen er en nyredigering og opdatering af en allerede veletableret lærebog i oftalmologi og henvender sig primært til studerende inden for medicin og optometri. Bogen er struktureret i tre dele, en beskrivelse af basale principper for øjets anatomi, fysiologi, farmakologi og undersøgelsesteknik, en speciel del med beskrivelse af de forskellige øjensygdomme og til sidst en mere tværgående del med en symptomorienteret tilgang til oftalmologien. Forfatterkollegiet er bredt, hvilket giver risiko for et heterogent præg. En glimrende redigering har dog forhindret dette, så bogen fremtræder sammenhængende og læseværdig. Oftalmologi er – også didaktisk – et meget visuelt speciale, og forfatterne er kommet i hus med gode illustrationer og relevante faktabokse. Til bogen hører en app med adgang til filmklip og anden digital støtte til teksten, hvilket undertegnede ikke har haft adgang til, men som giver bogen en ekstra dimension af fremtidsrettethed og relevans. Alt i alt en læse- og anbefalelsesværdig lærebog i oftalmologi, som opfylder tidens krav til pædagogiske former og opdateret fagligt indhold.

Redigeret af: Steffen Hamann & Peter Fahmy

Forlag: Gads forlag

Sider: 328

Pris: 399 kr.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
0
Images
praktisk_oftalmologi_4_udgave.jpg
Authors

Toke Bek, professor, overlæge dr.med. HD(O) E-mail: toke.bek@mail.tele.dk Interessekonflikter: Hovedredaktør på anden dansk lærebog i oftalmologi

0 likes