Før placeboeffekten: Indbildningskraftens virkning i 1800-tallets medicin

Ph.d.-afhandlingen, som udgår fra Medicinsk Museion, bidrager til en forståelse af den betydning, diskussioner af indbildningskraften havde inden for medicinen i 1800-tallet. Indbildningskraften havde bl.a. betydning i diskussioner af moderens indflydelse på fosteret og i diskussioner af resultaterne af de første blind- og dobbeltblindforsøg med brug af ikke-virkende behandlinger (placebo) i 1784, 1799 og 1835. Indbildningskraft var et begreb, som havde været brugt inden for filosofien siden antikken, og som inden for medicinen fik stigende betydning fra renæssancen og frem til 1700-tallet. I afhandlingen sættes diskussionerne om indbildningskraften i 1800-tallets medicin i perspektiv i forhold til tre historieskrivninger: Indbildningskraftens historie, placeboeffektens historie og det kontrollerede forsøgs historie. I afhandlingen er der fokuseret på diskussioner om indbildningskraft inden for fire emner: Moderens påvirkning af fosteret og virkningerne af behandlingsformerne mesmerisme, Perkins' tractors og homøopati. Indbildningskraften blev i stigende grad i 1800-tallet vurderet som en negativ kraft, som kunne være sygdomsfremkaldende. Gennem 1800-tallet var der forskellige forsøg på at gøre indbildningskraftens positive sider anvendelige i den kliniske praksis, men gennemslaget var ikke stort. I et afsluttende afsnit sammenkædes nogle af de historiske diskussioner om indbildningskraft med nutidens diskussioner om placeboeffekt.