Patienter med dekompenseret cirrose bør ved udskrivelse tilbydes rehabilitering

Rehabilitering omfatter i henhold til WHO’s definition indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Formålet med rehabiliteringen er at genskabe de dele af patientens fysiske og mentale evner, som blev tabt gennem skade, sygdom eller kronisk lidelse. Rehabilitering omfatter ikke nødvendigvis kun egentlig genoptræning og medicinsk terapi, men kan ofte involvere mange faggrupper, f.eks. psykologer, talepædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Det har igennem adskillige år været anerkendt, at patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse, med kronisk hjerteinsufficiens, efter apoplexia cerebri og med en lang række andre sygdomme og tilstande, bør og bliver tilbudt et struktureret rehabiliteringsprogram. Eksempelvis medfører et målrettet rehabiliteringsprogram for patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse en reduktion af såvel risikoen for genindlæggelse som dødeligheden [1]. Genoptræning af patienten med akut myokardieinfarkt og hjerteinsufficiens reducerer ligeledes dødelighed og genindlæggelser [2].

Patienter med dekompenseret alkoholisk cirrose, og i særlig grad dem med encefalopati, er karakteriseret ved at have en høj dødelighed. Sygdommen giver anledning til hyppige genindlæggelser og beslaglægger en betydelig del af resurserne i det somatiske sundhedsvæsen [3]. Patienterne er præget af en lang række funktionstab, oftest er de i dårlig ernæringstilstand, har en afhængighedsproblematik og har
hyppigt sociale og økonomiske problemer. Alle disse problemstillinger er medvirkende til en høj genindlæggelsesrate og øget risiko for recidiv af et evt. misbrug. Inden for det første halve år efter udskrivelse har eksempelvis patienten med ascites en risiko på 70% for genindlæggelse, og tilstedeværelse af encefalopati øger denne risiko [3]. Trods dette er litteraturen yderst sparsom, hvad angår studier, hvis formål har været at vurdere, om et struktureret rehabiliteringsprogram med involvering af en tværfaglig intervention har gavnlig effekt på hospitalsgenindlæggelser og overlevelse ved dekompenseret cirrose med encefalopati. Jeg er kun bekendt med et helt nyt studie, hvor en italiensk gruppe randomiserede patienter med ascites ved udskrivelse til enten rehabiliteringsklinik med flere personalegrupper, og hvor de fik hyppig opfølgning ved en speciallæge eller til kontrol hos egen læge kombineret med enkelte ambulante besøg på hospitalet. Man fandt her en lavere dødelighed og større reduktion i omkostninger ved behandling i interventionsgruppen end i gruppen, der ikke fik tilbudt denne behandling [4] .

Det er derfor prisværdigt, at man fra Bispebjerg Hospital, Afdeling I, har introduceret en rehabiliteringsklinik for patienter, som har cirrose og bliver udskrevet efter tilfælde med hepatisk encefalopati, og evalueret den over et etårsforløb. Patienterne blev fulgt tæt af en erfaren sygeplejerske, og ligeledes blev speciallæger og diætister involveret efter behov. Desuden blev ikke mindst kommunens socialforvaltning inddraget mhp. optimering af boligforhold, økonomi og andre behov. Studiet, der offentliggøres i dette nummer af Ugeskrift for Læger viste ved en sammenligning med en kontrolkohorte fra 2008, at dødeligheden blev reduceret fra 84% til 36% [5]. Studiets design (manglende randomisering) og de relativt få inkluderede patienter medfører, at konklusionen må tages med et betydeligt forbehold. Dette rokker dog ikke ved, at forfatterne har taget fat på et meget vigtigt emne. Det er mit håb, at der fremover vil være et øget fokus på rehabilitering af patienter med dekompenseret cirrose gennem behandlingstilbud, der inddrager de mange facetter af sygdommen.

Der er et klart behov for yderligere studier,
hvor man klarlægger, hvorledes denne indsats bedst målrettes. Jeg mener ikke, det er nødvendigt at afvente resultaterne af disse studier for at etablere rehabiliteringsklinikker med involvering af såvel sundhedspersonale fra den primære og den sekundære sundhedstjeneste samt socialforvaltning som tilbud til patienter med dekompenseret leverlidelse ved
udskrivelse fra sygehuset.

Korrespondance:
Flemming Bendtsen,
Gastroenheden,
Medicinsk Sektion 360,
Hvidovre Hospital,
Kettegård Alle 30,
2650 Hvidovre.
E-mail: flemming.bendtsen@hvh.regionh.dk

Interessekonflikter:
ingen. Forfatterens ICMJE-
formular er tilgængelig
sammen med lederen på Ugeskriftet.dk