Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer
Billede
Sidebar placering
Venstrestillet

Denne ph.d.-afhandling udgår fra Center for Forebyggelse af Medfødte Misdannelser ved Epidemiologi, Syddansk Universitet.

Formålet med afhandling var at opdatere Det Danske Læbeganespalte Register med perioden 1988-2001 og studere betydningen af mulige miljøfaktorer i ætiologien til læbe-gane-spalte.

Det Danske Læbeganespalte Register inkluderede oprindeligt alle børn født i Danmark med læbe-gane-spalte i perioden 1936-1987. Det opdaterede register udgjorde basis for et økologisk studie af folinsyre og rygnings indflydelse på forekomsten af læbe-gane-spalte samt to registerstudier. Det ene studerede forældrealder som risikofaktor til læbe-gane-spalte og det andet forekomsten af cancer hos individer med læbe-gane-spalte.

Desuden medførte en klassifikation af alle medfødte misdannelser i den nationale fødselskohorte, Bedre Sundhed for Mor og Barn, at børn født i denne med læbe-gane-spalte kunne identificeres. Prospektivt indsamlede eksponeringer (rygning, alkohol, kaffe, te, cola og vitaminer) blandt mødre til disse børn blev sammenlignet med tilsvarende for mødre til kontroller i et case-kohorte-studie.

Undersøgelsen fandt at høj forældrealder og rygning øger risikoen for læbe-gane-spalte, selv om risikoen på individniveau er beskeden. En beskyttende effekt af folinsyre og andre vitaminer kunne ikke påvises. Endvidere kunne tidligere studiers hypotese om øget risiko for cancer blandt indi-vider med læbe-gane-spalte afkræftes.

Både opdateringen af læbe-gane-spalte-registeret og iden-tifikationen af børn med læbe-gane-spalte i fødselskohorten kan danne basis for fremtidige studier heriblandt gen-miljø- interaktioner, gentagelsesrisiko og prognose for individer født med læbe-gane-spalte.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
259937
Fil
Bib ref
Ugeskr Læger 2005;167(49):
Authors

Læge Camilla Bille: Forf.s adresse: Platanvej 4, DK-5230 Odense M. E-mail: Cbille@health.sdu.dk Forsvaret fandt sted den 23. november 2005. Bedømmere: Rolv Terje Lie, Norge, Henrik Toft Sørensen og Anette Drøhse Kjeld-sen . Vejledere: Kaare Christensen, Jeff Murray og Kirsten Rasmussen .

0 likes
Read time
2