Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

En 13-årig pige blev behandlet på en hudafdeling for pudeformede hudelementer, der var fremkommet i ansigtet og var blevet diagnosticeret som morbus Jessner. Da hun ikke responderede tilstrækkeligt på lokalsteroid, og tilstanden havde været kronisk tilbagevendende gennem flere år, valgte man at instituere tacrolimussalve 0,1% × 1 dagligt. Efter ca. seks ugers behandling kom hun til kontrol og rapporterede om god behandlingseffekt. Dog havde hun fået et nyt symptom, nemlig rødme og varme i kinderne efter indtagelse af nisseøl (hvidtøl). Hun og familien havde således mistanke om, at hudsygdommen kunne være betinget af en allergisk reaktion på nisseøl. De medbragte en nisseøl og demonstrerede fænomenet ved konsultationen. Ti minutter efter indtagelse af 15 cl nisseøl udvikledes der markant spættet rødme på kinderne.

Forklaringen er tacrolimusbetinget alkoholintolerans, idet den beskrevne mængde nisseøl indeholder 2,2 g alkohol. Facial flushing forekommer hos ca. 6% af de patienter, som lokalbehandles med tacrolimus, og kan vise sig efter helt beskedne mængder alkohol, som evt. kan findes i vitamindråber eller som her i nisseøl, der også indtages af børn [1].

Konklusion: Det er vigtigt at informere patienterne om facial flushing som bivirkning ved indtagelse af alkohol, også selvom behandlingen gives til et barn, som ikke bevidst indtager alkohol.

Antaget: 13. november 2017

Interessekonflikter:

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
References

<h2>Litteratur</h2>
<ol type="d"><li><p>Reitamo S, Wollenberg A, Schöpf E et al. Safety and efficacy of 1 year of tacrolimus ointment monotherapy in adults with atopic dermatitis. The European Tacrolimus Ointment Study Group. Arch Dermatol 2000;136:<br>999-1006.</p></li></ol>

Woodwing Id
106756
Fil
Conflict of interest
Article number
V69587
Authors

Martine Prütz Petersen, e-mail: Martp11@student.sdu.dk Anette Bygum Ugeskr Læger 2017;179:V69587

0 likes