Introduktion
For at forbedre kvaliteten af skadestuemodtagelsen af kritisk syge og svært tilskadekomne patienter har Bispebjerg Hospital implementeret en tværfaglig teammodtagelse af disse patienter. Ordningen kaldes skadekald og traumekald.
Formålet med denne artikel er at: 1) karakterisere patienter, som modtages ved skadekald og traumekald, samt at beskrive skadestueforløbet og outcome for disse patienter og 2) evaluere den faglige kvalitet af det akutte forløb for patienter, som modtages ved skadekald og traumekald.
Materiale og metoder
Vi gennemførte en retrospektiv evaluering af skadestuemodtagelsen og de første 48 timers indlæggelse for alle registrerede skadekald og traumekald i perioden fra 1. april 2009 til 30. september 2009. Information omkring køn, alder, henvendelsesårsag, interventioner gennemført i skadestuen, varighed af skadestueopholdet samt outcome (indlæggelse, indlæggelsesafdeling, indlæggelsesvarighed og død under indlæggelse) blev indsamlet fra sygeplejejournaler fra skadestuen og fra lægejournaler. En evaluering af den faglige kvalitet af skadestueforløbet og de første 48 timers indlæggelse blev foretaget af overlæger fra de afdelinger, som modtog patienterne fra skadestuen. Evalueringen blev baseret på to spørgsmål: 1) Havde patienten efter din faglige vurdering et tilfredsstillende akut forløb? 2) Kan du pege på ting, som under de givne omstændigheder burde have været gjort bedre?
Resultater
I alt 155 skadekald og 48 traumekald blev registreret. Fem skadekald blev ekskluderet, fordi relevante data ikke kunne fremskaffes eller pga. fejlkodning. Et traumekald blev ekskluderet pga. fejlkodning. I alt 150 skadekald og 47 traumekald blev således inkluderet. De hyppigste årsager til skadekald var bevidsthedssvækkelse/bevidstløshed (35%) og respirationsinsufficiens (32%). Den hyppigste årsag til traumekald var hovedtraumer (43%).
Medianvarigheden af skadestueopholdet var 65 minutter for skadekald og 95 minutter for traumekald. Blodprøver og elektrokardiografi blev gennemført hos mere end 70% af skadekaldene, 67% fik administreret medicin, og 22% havde behov for avanceret luftvejsintervention f.eks. continued positive airway pressure eller intubation. Ved traumekald fik mere end halvdelen foretaget konventionelle røntgenundersøgelser på traumestuen, 43% fik foretaget en computertomografi, og 43% fik administreret medicin.
Ved skadekald blev 91% af patienterne indlagt, heraf 18% på Intensiv Afdeling. I alt 49 skadekaldspatienter døde enten i skadestuen eller under indlæggelsen. Hos hovedparten af disse blev behandling vurderet at være udsigtsløs allerede i skadestuen. Ved traumekald kunne 40% af patienterne hjemsendes. Kun en traumepatient døde under indlæggelse efter et svært hovedtraume, og ingen blev indlagt på Intensiv Afdeling.
87% af de akutte forløb ved skadekald og 96% af de akutte forløb ved traumekald blev vurderet at være fagligt tilfredsstillende gennemført. Blandt de patienter, som burde have modtaget en bedre behandling, var bl.a. fem patienter, som retrospektivt burde have været indlagt på en anden afdeling, og to patienter som først sent i skadestueforløbet udløste et skadekald.
Konklusion
En multidisciplinær teammodtagelse af kritisk syge og sværere tilskadekomne patienter sikrer tidlig opstart af relevante diagnostiske og behandlingsmæssige tiltag, korte skadestueforløb og indlæggelse på de rette afdelinger.
Danish Medical Bulletin: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(6):A4227
Eksterm finansiering: ingen
Forsøgsregistrering: ingen
Interessekonflikter: ingen