Denne ph.d.-afhandling er skrevet ud fra interessen for at klarlægge nogle af de basale mekanismer, som ligger til grund for insulinsekretion i insulinsecernerende β-celler fra pankreas. Forståelsen af disse signaleringsveje er vigtige for videreudvikling af nye lægemidler til patienter med diabetes. Eksperimenterne er udført på Novo Nordisk A/S.
I forsøg på at kortlægge dele af de mekanismer, der ligger til grund for eksocytose, er aktiviteten af PI 4-kinasens indflydelse på insulinfrigivelse i β-celler blevet undersøgt. PI 4-K fungerer som en metabolisk regulator ved frigivelse af insulin. Vores resultater har vist, at den aktive PI 4-K gør granula mere fusionskompetente. Derudover er effekten af sekretorisk og cytoplasmisk phospholipase A2 på insulinfrigivelse blevet undersøgt. Når β-celler stimuleres, frigives sPLA2 , som hydrolyserer fosforlipider i plasmamembranen, hvorved der blandt andet dannes lysofosfatidylcholin (lyso-PC). Lyso-PC stimulerer frigivelse af insulin ved at blokere KATP -kanalerne i plasmamembranen. sPLA2 virker dermed som en autokrin regulator af insulinfrigivelse. En intracellulær variant af PLA2 findes i β-cellers cytoplasma. cPLA2 stimulerer frigivelse af insulin, når den injiceres direkte ind i β-celler. Insulinfrigivelsen kan også påvirkes farmakologisk. To nye imidazolinforbindelser har en potent virkning på frigivelse af insulin fra β-celler. Disse stoffer stimulerer kun frigivelse af insulin, når blodsukkerkoncentrationen er høj. Det er blevet foreslået at Rhes (Ras homologue expressed in striatum ) er involveret i imidazolinstimuleret insulin frigivelse. Disse resultater kan bidrage til forståelsen af de mekanismer, der ligger til grund for diabetes.