Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

Denne ph.d.-afhandling er skrevet ud fra interessen for at klarlægge nogle af de basale mekanismer, som ligger til grund for insulinsekretion i insulinsecernerende β-celler fra pankreas. Forståelsen af disse signaleringsveje er vigtige for videreudvikling af nye lægemidler til patienter med diabetes. Eksperimenterne er udført på Novo Nordisk A/S.

I forsøg på at kortlægge dele af de mekanismer, der ligger til grund for eksocytose, er aktiviteten af PI 4-kinasens indflydelse på insulinfrigivelse i β-celler blevet undersøgt. PI 4-K fungerer som en metabolisk regulator ved frigivelse af insulin. Vores resultater har vist, at den aktive PI 4-K gør granula mere fusionskompetente. Derudover er effekten af sekretorisk og cytoplasmisk phospholipase A2 på insulinfrigivelse blevet undersøgt. Når β-celler stimuleres, frigives sPLA2 , som hydrolyserer fosforlipider i plasmamembranen, hvorved der blandt andet dannes lysofosfatidylcholin (lyso-PC). Lyso-PC stimulerer frigivelse af insulin ved at blokere KATP -kanalerne i plasmamembranen. sPLA2 virker dermed som en autokrin regulator af insulinfrigivelse. En intracellulær variant af PLA2 findes i β-cellers cytoplasma. cPLA2 stimulerer frigivelse af insulin, når den injiceres direkte ind i β-celler. Insulinfrigivelsen kan også påvirkes farmakologisk. To nye imidazolinforbindelser har en potent virkning på frigivelse af insulin fra β-celler. Disse stoffer stimulerer kun frigivelse af insulin, når blodsukkerkoncentrationen er høj. Det er blevet foreslået at Rhes (Ras homologue expressed in striatum ) er involveret i imidazolinstimuleret insulin frigivelse. Disse resultater kan bidrage til forståelsen af de mekanismer, der ligger til grund for diabetes.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
267372
Fil
Bib ref
Ugeskr Læger 2004;166(44):
Authors

Cand.scient. Hervør Lykke Olsen: Forf.s adresse: Soldraget 27, DK-3460 Birkerød. E-mail: amphiphilic@hotmail.com Forsvaret finder sted den 5. november 2004, kl. 12.00, Haderup auditoriet, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, København N. Bedømmere: Prof. Lena Eliasson (S), Scientific Director Richard Carr, Prof. Dan Klærke .

0 likes
Read time
2