En 35-årig kvinde blev henvist, da hun havde haft svedproblemer og lugtgener primært fra aksillerne siden teenageårene. Hun var tidligere uden effekt forsøgt behandlet med antiperspiranter og havde igennem ti år fået behandling med botulinumtoksin, som efterhånden havde aftagende effekt. Hun blev tilbudt behandling med mikrobølger og var efter en behandling meget tilfreds. Hun rapporterede fald i Hyperhidrosis Disease Severity Scale fra 3 til 1 (4-punktskala), og hun havde ligeledes efterfølgende mindre sved bedømt visuelt ved en iodstivelsestest (se billede før og efter behandling) [1, 2].
Det skønnes, at 0,5-1% af befolkningen i den vestlige verden lider af aksillær hyperhidrose, der er karakteriseret ved patologisk øget svedproduktion i en sådan grad, at det er socialt invaliderende [3].
Mikrobølgebaseret behandling er en noninvasiv behandling af aksillær hyperhidrose. Enheden virker selektivt ved at opvarme grænsefladen mellem hud og det underliggende fedtvæv, hvilket giver termolyse af de ekkrine kirtler. Behandlingen kan give rødme, hævelse, lokal føleforstyrrelse og partielt tab af hår i området [4].
Korrespondance: Abdiweli Awil Mohamoud
E-mail: Abdiweli.Awil.Mohamoud@rsyd.dk
Publiceret på ugeskriftet.dk: 3. december 2018
Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er
tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk
LITTERATUR
Kowalski JW. Validity and reliability of the Hyperhidrosis Disease Severity Scale (HDSS). Poster P198, the 62nd Annual Meeting of the American Academy of Dermatology. Washington DC, 2004.
Minor V. Ein neues Verfahren zu der klinischen Untersuchung der Schweissabsonderung. Dtsch Z Nervenheilkd 1928;101:302-7.
Fischer-Rasmussen T, Printzlau A, Klyver H. Aksillær hyperhidrosis.
Ugeskr Læger 2004;166:3689-95.Jacob C. Treatment of hyperhidrosis with microwave technology. Semin Cutan Med Surg 2013;32:2-8.