Ph.d.-afhandlingen som udgår fra Kirurgisk Gastroenterologisk afdeling A, Aalborg Sygehus, er baseret på tre videnskabelige arbejder og en oversigt. Baggrunden er interessen for mikrodialyse som målemetode i forløbet af akut tarmiskæmi. Vi udførte en serie dyreeksperimentelle undersøgelser på grise med implantation af mikrodialysekatetre i og omkring tyndtarmene, hvorefter der blev målt mikrodialyseniveauer af glukose, laktat, pyruvat og glycerol under steady-state og under regional intestinal iskæmi. Laser flow Doppler og systemiske markører blev målt til sammenligning. I studie I viste vi, at man ved at placere katetre i selve tarmvæggen kunne påvise, at blodforsyningen blev afbrudt, idet stofskiftet efter 100 min ændrede sig til at foregå uden ilt med stigende laktat og glycerol og faldende glukose. I et blindet randomiseret studie II påviste vi, at man kunne anvende et cut off på 60% ændring i metabolitniveau for at stille diagnosen, men der var betydelige tekniske vanskeligheder med flere katetre, når uøvede skulle placere dem i tarmvæggen. I studie III viste vi, at de samme resultater kunne opnås ved at placere kateteret i selve tarmlumen eller intraperitonealt. Mikrodialyse som målemetode ved tarmiskæmi foreslås anvendt på relevante patienter mhp. at afklare det kliniske potentiale.
Indholdselementer
Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
250592
Fil
Fil
artikel.pdf (35.45 KB)
Bib ref
Ugeskr Læger 2004;166(17):