Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Ph.d.-projektet er udført ved Anatomi og Neurobiologi, Institut for Medicinsk Biologi, Syddansk Universitet, Odense.

Formålet med ph.d.-projektet var at undersøge gruppe I metabotrope glutamatreceptorers (mGluR'er) rolle i gluta- matreceptormedieret nervecelledød, udløst ved tilførsel af excitotoksiske doser af N -methyl-D-aspartat (NMDA), her- under hvilke undertyper af mGluR'er, der er involveret, og hvordan de virker bl.a. i samspil med andre glutamatreceptorer.

Studierne blev udført på dyrkede skiver af rottehjernens hippocampus, hvor den inducerede degeneration af nerveceller blev kvantitativt visualiseret gennem optag af propidium-iodid, suppleret med forskellige immunhistokemiske farve-metoder. Den synaptiske funktion af de undersøgte gluta- matreceptorer blev studeret med elektrofysiologiske tek- nikker og ekspressionudvalgte gener monitoreret med cDNA-gene arrays.

Studiet viste, at aktivering af mGluR'er kan inducere, potentiere og beskytte imod nervecelledød, alt efter hvornår receptorerne bliver aktiveret i forhold til den excitotoksiske læsion. Aktivering af receptorerne samtidig med NMDA medførte en potentiering af celledøden, mens en aktivering af receptorerne før NMDA-tilførslen førte til beskyttelse af cellerne. Denne beskyttelse medførte ændringer i funktionen af NMDA-receptorer og i ekspressionen af 33 gener. Hæmning af gruppe I mGluR'er førte ligeledes til neuroprotektion i en eksperimentel model med ilt-glukose-deprivering, som simulerer iskæmisk celledød.

Det konkluderes, at gruppe I mGluR'er, afhængig af tidspunktet for aktivering, har en forskellig effekt på glutamatreceptormedieret nervecelledød, og således er interessante mhp. modulering af denne efter cerebral iskæmi.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
245303
Fil
Bib ref
Ugeskr Læger 2003;165(48):
Authors

Stud.med. Morten Blaabjerg: Forf.s adresse: Anatomi og Neurobiologi, Winsløwparken 21, st., DK-5000 Odense C. E-mail: mblaabjerg@health.sdu.dk Forsvaret fandt sted den 21. november 2003. Bedømmere: Christian Thomsen, Lars Sundström, England, og Søren Sindrup. Vejleder: Jens Zimmer Rasmussen.

0 likes