Ph.d.-afhandlingen består af fire artikler og en sammenfatning. Undersøgelsen er udført i afdeling for epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning på Arbejdsmiljøinstituttet.
Formålet var at beskrive en eventuel sammenhæng mellem erhvervsmæssig eksponering for luftforurening og udvikling af luftvejssygdomme. Undersøgelsen omfattede 18.174 buschauffører og 17.233 postbude med daglig beskæftigelse i det storkøbenhavnske område.
Kobling til Cancerregisteret viste, at sammenlignet med den danske normalbefolkning, havde buschaufførerne en øget forekomst af lunge- og blærekræft på hhv. 60% og 40%, hvorimod postbudene stort set havde samme risiko for disse kræfttyper som den københavnske befolkning. En nested case -kontrol-undersøgelse blandt buschaufførerne af 237 lunge- og blærekræftpatienter og 606 kontrolpersoner viste, at rygeprævalensen var markant højere blandt buschauffører end blandt den københavnske befolkning generelt, og at der ikke var nogen positiv sammenhæng mellem et eksponeringsindeks baseret på den busrute som chaufføren oftest havde kørt og risiko for hverken lunge- eller blærekræft.
Kobling til Erhvervs- og Hospitaliseringsregisteret viste, at buschaufførerne havde en øget forekomst af ikkemaligne luftvejssygdomme, mens postbudene havde en forekomst som forventet sammenlignet med den danske erhvervsaktive befolkning.
Samlet konkluderes, at den luftforurening, som københavnske buschauffører og postbude er udsatte for pga. deres erhverv, ikke medfører en målbar øget risiko for luftforureningsrelateret kræft og andre luftvejssygdomme.