Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

I bogen gennemgås en lang række kvalitative analysemetoder. Målgruppen er studerende på sundhedsfaglige grund-, diplom-, master-, kandidat- og ph.d.-uddannelser og forskere i klinisk praksis. Metoderne har deres baggrund i tre overordnede filosofiske traditioner: pragmatik, fænomenologi og hermeneutik samt kritisk teori. Herudover er der en introducerende del om kvalitative metoder generelt, datahåndteringsværktøjer og kildekritik. Kapitlerne varierer meget i skrivestil og skriver sig i varierende grad ind i en sundhedsvidenskabelig kontekst. Metodekapitlerne er alle forsynet med angivelse af sværhedsgrad på bachelor- og kandidatniveau, men en del af dem har en sværhedsgrad, der ikke er relevant for bachelor- eller kandidatstuderende. Det anføres, at metodebeskrivelserne også er handlingsanvisende, men de vil dog næppe kunne anvendes som sådan udelukkende på basis af bogens beskrivelser. Man savner desuden en indføring i, hvordan man vælger en relevant metode ud af de mange tilsyneladende meget forskellige metoder, der er beskrevet. Det nævnes, at det ved valg af metode har betydning, hvilken tradition man tilhører, men det inddrages ikke, hvordan den grundlæggende tænkning er i de forskellige traditioner, og hvilken betydning det har for valget. Kapitlerne kommer således til at stå meget løsrevne, og det kan komme til at virke ret vilkårligt, hvilken metode der er relevant i en given forskningssammenhæng.

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Sidebar placering
Venstrestillet

Bogen tegner således et ret fragmenteret billede af kvalitative metoder uden at indføre i en fælles bagvedliggende tænkning, som kunne samle kapitlerne. Det kunne i højere grad have været fremhævet, at de epistemologiske grundlag for de kvalitative metoder ikke er så forskellige og bl.a. rummer indlevelse, forståelse og fortolkning, og at tolkningen ikke er vilkårlig. Hvis man holder sig en sådan samlende grundantagelse for øje, giver bogen eksempler på nogle specifikke kvalitative metoder og kan derfor anvendes som inspiration af den nævnte målgruppe.

Redaktører: Frederik Alkier Gildberg og Lise Hounsgaard

Forlag: Klim, 2018

Sider: 271

Pris: 299,95 kr.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
0
Images
kais_t_forside_500px.jpg
Authors

Lektor, ph.d., dr.med. Assisterende forskningsleder Annette Sofie Davidsen Interessekonflikter: Ingen

0 likes