Ph.d.-projektet er udført ved Center for Psykiatrisk Forskning og Afdeling S, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Formålet har været at undersøge, om kunstterapi kan påvirke psykiatriske symptomer, og hvordan en evt. virkning teoretisk kan forstås.
Projektet er udført som et empirisk funderet kvalitativt projekt. Der blev gennemført to etårige kunstterapiforløb med en gruppe svært syge, skizofrene patienter og en gruppe af patienter med andre psykiatriske lidelser. Formålet med to grupper var at kunne afgøre, om patienter med skizofreni benyttede kunstterapien på en anden måde end ikkepsykotiske patienter. Materialet i form af logbøger, evalueringsskemaer og interview med patienterne ved start, efter afslutning og ved etårsopfølgning blev analyseret med en hemeneutisk-fænomenologisk vinkel.
Alle patienter, der gennemførte forløbet, oplevede et stort udbytte af kunstterapien. Der var overraskende ikke forskel på patienter med skizofreni og andre patienter i deres kunstneriske produktivitet eller udbytte af terapien. Resultaterne af studiet peger på en række forskellige virkningsmekanismer. Fælles for alle patienterne var, at arbejdet med kunst styrkede selverfaringen bl.a. qua et aktivt engagement i maleprocessen og de æstetiske refleksioner over billederne. Hos patienterne med skizofreni forøgede dette evnen til at være sammen med andre. Samtidig syntes kunstterapien hos flere patienter at øge den følelsesmæssige kapacitet og evnen til problemløsning, give større livsglæde og reducere angst. I projektet konkluderes det, at kunstterapi med fordel kan implementeres som adjuverende behandling af skizofreni og andre psykiatriske lidelser, og at der er behov for mere forskning og bedre uddannelse af kunstterapeuter.