Sammenhæng mellem luftforurening og såvel sygelighed som dødelighed er blevet grundigt dokumenteret i litteraturen i Europa og USA. Dog findes der stort set ingen befolkningsundersøgelser af luftforureningens helbredseffekter i Danmark. Dette er en vigtig mangel i forhold til forebyggelse, da luftforurening er karakteriseret ved lokale forhold (forureningskilder), foruden meteorologiske og geografiske forhold. Formålet med dette arbejde, der er udført ved Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, er at undersøge korttidseffekter af luftforurening på sygelighed i København. I arbejdet gives en oversigt over luftforureningsepidemiologi (historiske udvikling, beskrivelse af hvad luftforurening består i, »korttids«- og »langttids«-effekter af luftforurening, beskrivelse af relevante statistiske og epidemiologiske metoder). Endvidere, gives en omfattende diskussion af ph.d.-studiets resultater, som ligeledes er beskrevet i tre manuskripter.
Manuskript 1 og 2 er baseret på hospitalsindlæggelser fra Landspatientregisteret (for hjerte-kar-sygdom og luftvejssygdom hos ældre (> 65 år) og for astma hos skolebørn (5-18 år)), med fokus på effekt af forskellige kilder af partikelforurening i Manuskript 1 og med fokus af effekt fra de mindste (ultrafine) partikler i Manuskript 2. Luftforureningens effekt på udvikling i luftvejssymptomer hos småbørn (0-3 år) i COPSAC (Copenhagen prospective study of asthma in children)-kohorten er fokus af manuskript 3. Luftforureningen var målt af Danmarks Miljøundersøgelser (1999-2004). Vi har anvendt Poisson generaliserede additive modeller og generaliserede estimationsfunktioner i forbindelse med logistisk regression.
Vi har fundet uafhængig effekt af luftforurening fra forskellige kilder på sygeligheden i København. Den trafikrelaterede luftforurening i form af kvælstofdioxid, kullite, og ultrafine partikler har vist sig mest relevant i forbindelse med astma- og luftvejssymptomer hos børn. Luftforurening fra andre kilder, langttransporteret luftforurening, jordskorpmateriale, biomasse, har størst betydning for hjerte-kar-sygdom og luftvejssygdomme blandt ældre. Da ingen luftforureningskilder var relateret til alle helbredsudfald, bør der fokuseres på en reduktion af alle luftforureningskilder.
Fremtidige studier af korttidseffekter af luftforurening inkluderer studier af mortalitet, apopleksi, og specifikke hjerte-kar-sygdomme. Desuden studeres langttidseffekter af luftforurening på kræft, hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme og mortalitet.