Tvilling med transplanteret ovarie blev gravid
> N Engl J Med
Forskere fra St. Lukes Hospital, St. Louis, Missouri, og fra Cornell University, New York, transplanterede ovarievæv fra en 24-årig rask kvinde til hendes menopausale identiske tvilling, som derefter blev gravid og fødte et raskt udseende barn. Kasuistikken blev rapporteret som en early release på New England Journal of Medicines hjemmeside i juni i år.
Donoren havde tidligere født tre børn og var i oral kontraceptiv behandling. Søsteren blev amenorreisk som 14-årig, efter tre år med cyklusser. Hendes FSH var på et menopausalt niveau, og hendes ovarier var atrofiske.
Som 23-årige forsøgte søstrene uden held to gange IVF, og derefter accepterede de transplantationsforsøget. Donoren fik laparoskopisk fjernet sit venstre ovarie, og ovariets kortikale væv blev reseceret. Samtidig blev der laparoskopisk skabt adgang til søsterens ovarier. Det atrofiske kortikale væv blev reseceret bilateralt, og donors cortex blev sutureret på ovariernes eksponerede medulla.
Ti uger efter konstateredes en 14-mm's follikel i et af ovarierne, og ti dage senere menstruerede patienten for første gang i ti år. Patientens FSH normaliseredes (9 IE/L). Fem uger senere var patienten gravid. Barnet fødtes vaginalt med en vægt på 3.600 g.
Svend Lindenberg, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling G, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Artiklen er den første, der med sikkerhed viser, at ovarievævstransplantation kan medføre en normal graviditet og fødsel af et normalt barn.
Denne artikel sætter igen en streg under vigtigheden af, at man nu ser på nedfrysning og opbevaring af væv fra kvinder, der går for tidligt i overgangsalder, enten på grund af at de som børn er blevet behandlet med kemoterapi eller som voksne får medicin, der ødelægger ovariefunktionen. Denne form for terapi er der en øget del af den danske befolkning der gennemgår, hvorfor man ikke længere kan se på dette med blinde øjne.
I Danmark er der nu flere fertilitetsklinikker, der tilbyder nedfrysning af ovarievæv på forsøgsbasis, men det er formentlig på tide, at man tager det op som et mere regelret tilbud til patienterne. Således er det for tiden kun Skejby, Brædstrup, Herlev og Rigshospitalet, der foretager disse former for behandlinger.
Det er således oplivende at se, at man nu kan tilbyde denne form for behandling, og det er på tide, at det systematiseres både inden for specialselskaberne, men også inden for Sundhedsstyrelsen.«
Silber SJ, Lenahan KM, Levine DJ et al. Ovarian transplantation between monozygotic twins discordant for premature ovarian failure. N Engl J Med (published online June 7). http://content.nejm.org/cgi/content/abstract/NEJMoa043157v1
Bestemmelsen af mikro-RNA'er revolutionerer cancergenetikken
> Nature
Tre uafhængige artikler publiceret i juni 2005 i Nature viser, at mikro-RNA'er har en væsentlig rolle i tumordannelse - og er bedre til at identificere og klassificere tumorer end bestemmelse af messenger-RNA (mRNA) med microarrays. »Disse tre artikler ændrer cancergenetikken ved at identificere de specifikke mikro-RNA'er i langt de fleste hyppige cancerformer, og ved at undersøge mikro-RNA'ernes effekter på tumordannelse og cancergener«, kommenterer Paul Meltzer fra National Human Genome Research Institute i Bethesda, Maryland, i samme nummer.
Mikro-RNA'er er små (21 til 25 nukleotider), ikke-kodende sekvenser, som negativt regulerer genekspressionen. De binder sig til de proteinkodende mRNA-molekyler og kan enten blokere deres proteinproduktion eller nedbryde dem.
I en af artiklerne fandt Todd Golub og kollegaer, at ekspressionen af blot 217 mikro-RNA'er er højspecifik for mange tumorer, og at den kan klassificere tumorerne bedre end ekspressionensdata af 16.000 mRNA'er. I en anden artikel fandt Joshua Mendell og kollegaer, at nogle mikro-RNA'er interagerer med et kendt onkogen i tumordannelsen. Den tredje artikel viser, at en bestemt gruppe mikro-RNA'er kan være årsag til lymfomer hos mus.
Finn Cilius Nielsen, Klinisk Biokemisk Afdeling, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Opdagelsen af mange nye ikkekodende RNA og specielt mikro-RNA repræsenterer et af de største biomedicinske fremskridt. RNA-medieret kontrol af genekspression ser ud til at være af helt fundamental betydning for den normale udvikling og mange livsvigtige fysiologiske processer. Der er i mine øjne ingen tvivl om, at vi kun har set toppen af isbjerget.«
Meltzer PS. Small RNAs with big impacts. Nature 2005;435:745-6. (Denne artikel citerer de tre studier)
Radikal prostatektomi giver bedre langtidsvirkning end watchful waiting
> N Engl J Med
I forhold til ingen kirurgi (watchful waiting) reducerer radikal prostatektomi både den sygdomsrelaterede og den absolutte mortalitet, samt risici for metastasering og lokal progression. Reduktionen i den sygdomsrelaterede mortalitet var mest udtalt blandt mænd under 65 år.
»Selv om den absolutte risiko-reduktion for død i ti år er lille, er reduktionen i risiko for metastasering og lokal progression stor«, skriver førsteforfatter Anna Bill-Axelson fra Akademiska Sjukhuset, Uppsala. Resultaterne fra Scandinavian Prostate Cancer Group Study blev publiceret i maj 2005 i New England Journal of Medicine.
Mellem 1989 og 1999 blev 695 mænd med tidlige stadier af prostatacancer randomiseret til enten radikal prostatektomi eller watchful waiting. Opfølgningsperioden var i gennemsnit på 8 år; 83 mænd i operationsgruppen døde, hvilket er signifikant færre end de 106 i den anden gruppe; 30 (9%) af de 347 opererede mænd og 50 (14%) af de 348 ikkeopererede mænd døde som følge af canceren.
Estimater for 10-års-overlevelse peger på en reduktion på 44% i sygdomsspecifik mortalitet, 26% i mortalitet uanset årsag, 40% i risikoen for metastase og 67% i risikoen for lokal progression.
Resultaterne bekræfter konklusionerne, som gruppen publicerede allerede i 2002.
Jørgen Nordling, Urologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev, kommenterer: »Nu er det endelig og utvetydigt vist, at kurativt intenderet behandling af prostatacancer giver en væsentlig overlevelsesgevinst. Dette betyder, at også danske læger må forsøge at finde disse patienter, mens kurativ behandling endnu er mulig. En PSA >4 ng/ml [meget tyder i dag på >3 ng/ml] eller mistænkelig rektaleksploration bør føre til yderligere udredning som regel med prostatabiopsier.«
Bill-Axelson A, Holmberg L, Ruutu M et al. Radical prostatectomy versus watchful waiting in early prostate cancer. N Engl J Med 2005;352:1977-84.
Tidlig behandling mod epilepsi har kun korttidsvirkning
> Lancet
Patienter med nydiagnosticeret epilepsi kan få færre anfald i de første par år, hvis de sættes i behandling med det samme i stedet for at vente med at starte den antiepileptiske medicinering - men på lang sigt er der ingen forskel i remissionsraterne eller livskvaliteten. »Det er svært at bestemme, hvornår man skal starte behandlingen hos patienter med få eller sjældne anfald«, skriver forfatteren David Chadwick, fra University of Liverpool, Storbritannien.
Sammen med kollegaer randomiserede han 722 patienter til tidlig behandling, som blev valgt af den assisterende kliniker (carbamazepin, valproat, phenytoin eller lamotrigin i 98% af tilfæl dene). De øvrige 721 patienter blev randomiseret til udsat behandling. Alle havde haft mindst et anfald, og var aldrig tidligere blevet medicineret med antiepileptiske præparater. Gennemsnitsalderen var 23 (tidlig behandling) og 26 år (udsat behandling). Studiet var ikke blindet og anvendte af praktiske og økonomiske grunde ikke placebo.
De patienter, som blev sat i behandling umiddelbart efter randomisering, havde en længere periode før første anfald (hazard ratio 1,4), andet anfald (1,3) og første tonisk-kloniske anfald (1,5). Fem år efter randomiseringen var 60% af de patienter, som fik tidlig medicinering, stadig i behandling. I den anden gruppe blev 332 (46%) sat i behandling i opfølgningsperioden, og 41% af dem var stadig i behandling efter fem år. Der var ingen forskel på andelen af patienter, som var anfaldsfrie mellem tre og fem år efter randomiseringen (77 vs. 76%), og der var ligeledes ingen forskel i livskvalitet eller alvorlige komplikationer.
Christian Pilebæk Hansen, lægelig direktør, Epilepsihospitalet i Dianalund, kommenterer: »Patienter med hyppige epileptiske anfald ved epilepsidebut har generelt stor terapeutisk gevinst ved tidligt indsættende antiepileptisk behandling. Den aktuelle undersøgelse viser, at tidlig antiepileptisk behandling af patienter med et enkelt epileptisk anfald eller sjældne anfald ved sygdomsdebut reducerer risikoen for anfald i de første 1-2 år, men ikke ændrer langtidsprognosen sammenlignet med gruppen, hvor behandlingsstart udskydes. Tidlig intervention med carbamazepin eller valproat påvirker således ikke epilepsiens langtidsprognose.«
Marson A, Jacoby A, Johnson A et al. Immediate versus deferred antiepileptic drug treatment for early epilepsy and single seizures. Lancet 2005;365:2007-13.