Ph.d.-afhandlingen udgår fra Onkologisk, Kardiologisk og Anæstesiologisk Afdeling, H:S Rigshospitalet, samt Farmakologisk Institut, Panum Instituttet, i 2000-2003. Den består af en oversigtsartikel, et klinisk og to eksperimentelle studier.
Hypomagnesiæmi udvikles af mere end 50% af cisplatin-behandlede patienter. Den kliniske betydning er ukendt og den terapeutiske tilgang kontroversiel. Det kliniske studie evaluerede skelet-muskel (SM)-magnesium (Mg) og -kalium (K) under behandling med cisplatin samt den prædikative værdi af plasma (P)-Mg for SM-Mg under cisplatinbehandling. Studiet observerede signifikant reduktion i P-Mg, SM-[Mg] og -[K] men uændret P-K. Der var ingen korrelation mellem P-Mg og SM-Mg eller mellem P-K og SM-K. P-Mg og P-K er derfor ikke pålidelige prædiktorer for Mg- og K-depletion under cisplatinbehandling. Flertallet af cisplatinbehandlede patienter vil dog udvikle Mg- og K-depletion under behandlingen, og af disse vil kun et mindretal præsentere P-Mg eller P-K under referenceintervallet. Rutinesubstitution bør derfor overvejes. De eksperimentelle studier undersøgte Mg's rolle ved cisplatinnefrotoksicitet samt ændringer i den renale og intestinale Mg- og K-homøostase under cisplatinbehandling. Studierne indicerer en betydelig additiv nefrotoksisk effekt ved Mg-depletion under cisplatinbehandling. Studierne viste endvidere at Mg-tab under cisplatinbehandling ikke som tidligere antaget primært er et resultat af øget renalt tab men af nedsat intestinal absorption. Det viste endvidere at Mg- og K-metabolismen efter hver cisplatinbehandling var cyklisk. Studiet støtter intravenøs substitution på og indtil tre dage efter behandlingsdagen efterfulgt af peroral substitution indtil næste behandlingsdag.