Julehilsen fra redaktionen

Udfordringerne i klinisk forskning er mange herunder ikke mindst god klinisk praksis (GCP)-regler og databeskyttelsesloven. Regler og love lavet i den bedste intention om at beskytte enkeltindividet kan synes at være en spændetrøje for den frie og uafhængige kliniske forskning. Enhver, som har beskæftiget sig med klinisk forskning, kender den uendelige række af tilladelser og godkendelser, som er påkrævet, før inklusion af den første patient kan begynde. De videnskabsetiske Komitéer, Datatilsynet med godkendelse inden for hver enkelt region, som endda fortolker lovgivningen meget forskelligt, Sundhedsdatastyrelsen, GCP-enhed, kontrakter med diverse hospitaler og klinisk biokemiske afdelinger, protokolregistrering på clinicaltrials.gov eller EUDRACHT kan være en jungle for den enkelte forsker. Uklarhed og manglende transparens om hvem og hvad der skal godkendes hvor, gør stien endnu mere snoet. Danmark er et lille land, hvor det burde være muligt at få samlet nogle af disse godkendelser under en eller nogle få myndighedsinstanser, som har den overordnede styring med projektgodkendelser, samt mindske bureaukratiet og simplificere processen. En sådan samlet godkendelsesinstans ville forhåbentlig også sikre juridisk transparens, så forskere ikke får noget at vide et sted og noget andet i det næste kontor. De, som til syvende og sidste ville få gavn af dette, er patienterne, da regler og love, som er lavet mhp. at beskytte enkeltindividet, i dag får den modsatte effekt, nemlig at den frie kliniske forskning hæmmes, mens industrien har de økonomiske ressourcer til at komme gennem bureaukratijunglen.

En anden bekymring er databeskyttelsesloven, hvor læger og forskere ikke må lave journalopslag på deres patienter seks måneder efter, at de er udskrevet fra afdelingen. Denne lov hæmmer i den grad forskningen og udviklingen i behandling af patienterne. Jeg har aldrig forstået, hvorfor de personer, som laver kvalitetssikring og gerne må lave journalopslag, har en renere samvittighed end forskere og læger. Forskellen er, at viden, der er opnået ved kvalitetssikring, sjældent formidles ud over egen afdeling eller land, mens forskning oftest formidles til hele verden. Hvad der gavner patienterne bedst, skal jeg ikke dømme om. Lad os fremover bygge vores systemer på tillid i stedet for mistillid.

Lægeforeningen har nedsat et forskningsudvalg, som bl.a. beskæftiger sig med simplificering og afbureaukratisering af godkendelsesprocedurer til gavn for patienter og læger. På Ugeskrift for Lægers redaktion hilser vi dette arbejde velkommen og håber, at politikerne får øjnene op for, at vi må bedre forholdene for den frie kliniske forskning. En meget positiv drejning for klinisk forskning er de store fondes nye opmærksomhed på området, hvilket har betydet flere bevillinger til uafhængig klinisk forskning. På Ugeskrift for Læger ser vi trods udfordringerne megen forskningsaktivitet over det ganske land, så meget at vi er nødt til at afvise omkring halvdelen af de originalartikler, vi får ind. Dette er ikke et udtryk for arrogance, men for at vores mål er at sikre høj kvalitet for de publikationsmidler, vi har til rådighed.

Vi har i 2019 søsat to tematillægsnumre »Genomisk medicin« [1] i foråret og »Cutting edge i klinisk kræftforskning« [2] i efteråret. I disse tillæg har vi koblet et videnskabeligt tema med interessante journalistiske vinkler og debatter. Ugeskrift for Lægers tillæg og andre videnskabelige temaer og artikler har været udgangspunkt for en række kurser, som Lægeforeningen har kunnet og fortsat kan tilbyde sine medlemmer. Tidligere i år har der været afholdt velbesøgte kurser i »Idrætsortopædi og idrætsmedicin«, »Immunterapi i kræftbehandlingen«, »Den humane mikrobiota« samt senest »Genomisk medicin«.

Nobelprisen i medicin er netop blevet uddelt til forskning i cellernes iltoptagelse, og det vil vi sætte fokus på i et kommende temanummer. Vi er allerede i gang med at forberede forårets tematillæg og tænke på temaer om andre spændende emner.

Dette er det sidste blad i år, og traditionen tro bringer vi en række »juleartikler«, som jo altid er skrevet med videnskaben for øje og et smil på læben.

Glædelig læselyst og nyd juleboblerne.

Anja Pinborg

På vegne af den videnskabelige redaktion.

Korrespondance:
Anja Pinborg, Ugeskrift for Læger. E-mail: anja.bisgaard.pinborg@regionh.dk

Interessekonflikter: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk