Introduktion
Dannelsen af serom efter mastektomi er mere reglen end undtagelsen. Patofysiologien er ikke fuldt klarlagt. Der er i seromvæsken påvist en høj koncentration af immunoglobulin G (IgG), leukocytter og granulocytter samt faktorer som proteinase, proteinaseinhibitorer og forskellige typer af cytokiner (vævsplasminogenaktivator, urokinaseplasminogenaktivator (uPA), uPA-receptoren, plasminogenaktivatorinhibitor (PAI)-1, PAI-2 og interleukin (IL)-6 samt IL-1). Disse forhold tyder på, at serom mere er et inflammatorisk ekssudat i den første fase af sårhelingsprocessen end en passiv udsivning af lymfe i operationskaviteten.
Det er vist, at glukokortikoid hæmmer den postoperative inflammatoriske proces i hjerte- og hoved-hals-kirurgi uden at medføre en tilsvarende højere komplikationsfrekvens. Man har fundet, at en enkelt dosis af methylprednisolonsuccinat på 125 mg intravenøst reducerer ødem i det opererede område signifikant. Derfor opstillede man hypotesen, at præoperativ, intravenøs administration af steroid kunne virke profylaktisk mod seromdannelse efter mammakirurgi.
Materiale og metoder
I alt 42 kvinder med primær operabel brystkræft fik foretaget mastektomi med enten sentinel node (SN)-biopsi, SN-biopsi efterfulgt af aksilrømning af niveau I og II eller alene aksilrømning af niveau I og II. De blev randomiseret til en enkelt intravenøs, præoperativ dosis glukokortikoid (125 mg methylprednisolonsuccinat) eller til en kontrolgruppe, der ikke modtog glukokortikoidinjektioner. Studiet er et pilotstudie med følgende slutpunkter: sekretion via dræn, seromvolumen, antallet af serompunkturer og sårkomplikationer. Hvis glukokortikoid skal have en plads i den kliniske hverdag, må effekten på seromdannelse være af en vis størrelse. Dette pilotstudie kunne alene påvise en evt. effekt af glukokortikoid, hvis reduktionen på seromdannelsen var på ca. 70% eller derover.
Resultater
Sekretionen via drænet var mindst hos patienter, der blev behandlet med methylprednisolonsuccinat, men forskellen mellem de to grupper var ikke signifikant (7.979 ml versus 9.267 ml).
Der var en tendens til mere seromdannelse hos de patienter, der havde modtaget methylprednisolonsuccinat, men der var ingen signifikant forskel mellem de to grupper (15.803 versus 13.987 ml). Der var heller ingen forskel på antallet af serompunkturer i de to grupper (92 versus 99). Fem patienter i hver gruppe udviklede infektion, der krævede antibiotikabehandling. Henholdsvis tre patienter i methylprednisolonsuccinatgruppen og fire patienter i kontrolgruppen udviklede en mindre grad af sårnekrose.
Konklusion
Intravenøs injektion af en enkelt dosis methylprednisolonsuccinat (125 mg) før mastektomi nedsætter ikke den efterfølgende sekretion via drænet, dannelsen af serom eller antallet af serompunkturer. Den valgte dosis af glukokortikoid i det aktuelle studie var baseret på anvendelsen i hoved-hals-kirurgi. Der er en forholdsvis stor sårflade efter mastektomi, og det inflammatoriske respons kan meget vel være større ved denne type kirurgi. En enkelt nyere undersøgelse viste, at glukokortikoid direkte i mastektomikaviteten hæmmede den efterfølgende seromdannelse. Den manglende effekt i dette studie kan måske skyldes et for lille patientantal til at kunne påvise en effekt. Andre årsager til den manglende effekt kan være forkert dosis, forkert eller for kort administration eller en kombination af disse forhold.
Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(2):A4241.
Ekstern finansiering: ingen
Forsøgsregistrering: NCT00307606