Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Introduktion

Der findes mange forskellige metoder til tonsillektomi, og det diskuteres ofte, hvilken metode der er den bedste med hensyn til postoperativ blødning, smerteoplevelse, aktivitet og fødeindtag. Coblationstonsillektomi er en relativt ny operationsmetode, og formålet med dette studie er at belyse konsekvensen af denne kirurgiske teknik ved at sammenligne dem med traditionel »kold" tonsillektomi. Vi har testet den hypotese, at der ikke er nogen forskel på postoperativ smerteoplevelse mellem de to kirurgiske teknikker. Aktivitet, fødeindtag og postoperativ blødning blev også vurderet.

Sidebar placering
Venstrestillet
Billede
Sidebar placering
Venstrestillet

Materiale og metoder

Vores studie er et prospektivt ikkerandomiseret studie af elektive tonsillektomier foretaget på indikationerne tonsillær hypertrofi, recidiverende akut tonsillitis og kronisk tonsillitis. I alt 198 patienter i alderen 14-40 år blev inkluderet. Patienterne fik enten foretaget coblationstonsillektomi eller traditionel »kold" tonsillektomi efter tilfældig visitation til forskellige kirurger, hvoraf to, der var henholdsvis reservelæge og overlæge, anvendte coblationsteknikken. De øvrige kirurger i afdelingen anvendte traditionel tonsillektomi. Patienterne blev opereret på Regionshospitalet Holstebro over en periode på 18 måneder. Patienterne blev fulgt i ni dage postoperativt, hvor de dagligt skulle udfylde et spørgeskema vedrørende postoperativ smerteoplevelse, aktivitet og fødeindtag. Smerteoplevelsen blev scoret på en visuel ana-log skala (VAS). Patienterne fik fast smertestillende medicin i form af paracetamol og nonsteroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID), og medicinindtaget blev registreret på spørgeskemaet. Akti-vitetsnivaeuet og fødeindtaget blev scoret på ordinalskalaer. Patienterne havde mulighed for at tilføje kommentarer vedrørende f.eks. feber, blødning etc.

Resultater

I alt 51 patienter fik foretaget coblationstonsillektomi, og 147 patienter fik foretaget traditionel tonsillektomi. Der var ingen signifikant forskel på alder, køn og operationsindikation i de to grupper. Vi fandt ingen signifikant forskel på smerteoplevelsen i de to grupper, og der var ingen forskel på aktivitetsniveauet. På dag 7 og 8 fandt vi et signifikant bedre fødeindtag i gruppen af patienter, der fik foretaget traditionel tonsillektomi - de øvrige dage var der ingen forskel på de to grupper. Den peroperative blødningsmængde var signifikant mindre i coblationsgruppen, men der var ingen forskel på forekomsten af postoperativ blødning i de to grupper.

Konklusion

Overordnet finder vi ingen fordele ved hverken coblationstonsillektomi eller traditionel tonsillektomi for patienter i aldersgruppen 14-40 år, når de to grupper sammenlignes med hensyn til de anvendte effektparametre.

Danish medical JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2012;59(1):A4355

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
265481
Fil
Bib ref
Ugeskr Læger 2012;174(9):
Authors

Lise Moesgaard & Frank Mirz Øre-, Næse- og Halsafdelingen, Regionshospitalet Holstebro

0 likes
Read time
2