Respiratorisk distress-syndrom (RDS) er den lungesygdom, man primært ser hos præmature børn i de første levedøgn. Verder et al gennemgår i historisk perspektiv de behandlingsmodaliteter, som man har afprøvet, siden syndromet blev beskrevet i 1960’erne. Forfatterne anfører, at det vil være en stor fordel at kunne identificere de børn, som har nedsat mængde af lungesurfaktant. De beskriver nye metoder, som er blevet udviklet til måling af surfaktantniveauet og de planlagte forsøg, som vil anvende biomarkører for niveauet til behandlingsvejledning.
Læs statusartikel
Surfaktantbehandling af respiratorisk distress-syndrom
Henrik Verder, Christian Heiring & Peter Schousboe
Udvikling af metoder til at vurdere lungematuriteten vil kunne vejlede lægerne i, om man kan nøjes med nasal CPAP eller om barnet også skal have tilført surfaktant.