Introduktion
Det overordnede mål med ernæringen af meget præmature nyfødte er at opnå en vækst svarende til den intrauterine vækst. Derudover er målet med ernæringen at opnå en tilfredsstillende neurologisk udvikling. Man har vist, at mangelfuld ernæring af det meget præmature barn er associeret med neurologiske udviklingsproblemer, knoglebrud og væksthæmning. Enteral ernæring med modermælk (MM) bør starte allerede i de første levedøgn. Derefter øges volumen af MM, og senere beriges MM med et proteinberigelsesprodukt (human milk fortifier (HMF)) for at tilsætte ekstra kalorier, protein og mineraler. Flere neonatalafdelinger anvender »standardberigelse« med et bestemt volumen af MM og HMF til det enkelte barn uanset indholdet af makronæringsstoffer i MM. Studier har vist, at indholdet af protein i MM falder i ugerne efter præmatur fødsel, hvor proteinbehovet hos det præmature barn er allerstørst. Variationen af protein i MM mellem mødre samt indholdet af fedt, laktose og det totale energiindhold i MM er beskrevet med varierende resultater i litteraturen. Formålet med denne undersøgelse er således at undersøge indholdet af makronæringsstoffer i MM fra mødre, som har født meget præmature børn, samt at undersøge mulige sammenhænge mellem indholdet af makronæringsstoffer og forskellige karakteristika (børn og mødre).
Materiale og metoder
Undersøgelsen blev gennemført som en del af et prospektivt fødselskohortestudie med meget præmature børn født med en gestationsalder (GA) ≤ 32 + 0 uger. Børnene blev rekrutteret fra fire neonatalafdelinger i Danmark (Odense, Aarhus, Holbæk, og Kolding), hvorfra modermælken blev samlet og senere analyseret samlet i Odense. Mødrene malkede ud til MM-analyser to uger efter fødslen, hver anden uge frem til udskrivelsen, til forventet termin samt til to- og firemåneders korrigeret alder. Modermælken blev analyseret med infrarød-transmissionsspektroskopi.
Resultater
I alt 214 mødre leverede 736 modermælksprøver til analyse. To uger efter fødslen varierede proteinindholdet i modermælken fra 1,06 til 2,96 med en middelværdi på 1,76 g/100 ml MM. Middelproteinindholdet faldt desuden signifikant hver anden uge frem til otte uger efter fødslen (p < 0,04). Tidligere ammeerfaring var associeret med et lavere proteinindhold to uger efter fødslen (p = 0,04). MM fra mødre til ekstremt præmature børn (GA < 28 uger) havde et højere indhold af fedt og energi to uger efter fødslen end MM fra mødre til meget præmature børn (GA 28-32 uger) (p = 0,001).
Konklusion
Ved at bruge infrarød-transmissionsspektroskopi fandt vi, at proteinindholdet i MM varierer mellem mødre to uger efter fødslen. Desuden observerede vi et fald i protein i de første otte uger efter fødslen. Vi fandt endvidere, at tidligere ammeerfaring var associeret med et lavere proteinindhold i MM. Disse resultater stiller spørgsmålstegn ved »standardberigelsesmetoden« i forbindelse med ernæring af meget præmature nyfødte på neonatalafdelingerne. For at optimere ernæringen af det meget præmature barn kan en mulighed være en mere individualiseret tilgang til berigelse af MM på baggrund af for eksempel modermælksanalyser.
Korrespondance: Gitte Zachariassen, H. C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, 5000 Odense. E-mail: gitte.zachariassen@rsyd.dk
Interessekonflikter: Hent PDF
DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(6):A4631.