Disputatsen er baseret på syv originalartikler, som er udarbejdet under min ansættelse som seniorforsker ved arbejds- og miljømedicinsk klinik, Bispebjerg Hospital, i perioden 1992-1999.
Afhandlingens hovedformål var - på en mere systematisk vis end det tidligere var gjort - at identificere risikofaktorer, som potentielt kunne forklare, hvorfor risikoen for iskæmisk hjertesygdom (IHS) steg med faldende socialklasse. Afhandlingen er baseret på data fra Copenhagen Male Study, en kohorte etableret i 1970-1971 med mere end 5.000 erhvervsaktive mænd i alderen 40 år til 59 år. Kohorten genundersøgtes i 1985-1986 med etablering af en ny baseline med mere omfattende information om deltagerne. Mere end 3.000 overlevere deltog. Kohorten er fra starten fulgt gennem registre (Hjerteregistret, Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret).
I en prospektiv undersøgelse med udgangspunkt i 1970-1971-baseline kunne det vises, at der var en klar social gradient i risiko for IHS, og at sociale forskelle i rygning ikke bidrog til forklaringen. Dette resultat blev senere valideret ved hjælp af serumcotininanalyser (1985-1986-data). Heller ikke andre etablerede risikofaktorer for IHS som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og andre dyslipidæmier og det aktuelle fysiske aktivitetsniveau i fritiden var væsentlige forklarende faktorer.
I en række prospektive undersøgelser med udgangspunkt i 1985-1986-baseline identificeredes nye, biologisk plausible, risikofaktorer, som bidrog stærkt til forklaringen af den sociale gradient: langvarig erhvervsmæssig eksponering for lodderøg, ingen indtagelse af vin og spiritus, lavt serum-selenniveau, lav fysisk aktivitet i fritiden (som midaldrende) og højt blodtryk (ligeledes som midaldrende). Sammen med klassiske faktorer forklarede disse ny faktorer mere end 70% af den sociale ulighed. Et særlig væsentligt fund var, at sammenhængen mellem socialklasse og IHS var stærkt afhængig af ABO-blodtype: Kun hos mænd med blodtype O var der overordnet en social gradient for IHS, en sammenhæng, der ikke tidligere er påvist. Perspektiverne af alle disse fund diskuteres.