Ph.d.-afhandlingen udgår fra Medicinsk Enhed I, Hillerød Sygehus.
Hypoglykæmi er den hyppigste bivirkning ved insulinbehandling. For at opdage dette er patienter afhængige af symptomer og/eller selvmonitoreret blodglukose (SMBG). Disse former for registrering er suboptimale. Kontinuerlig glukosemonitorering (CGM) er nu mulig.
Afhandlingen består af tre delarbejder, hvor CGM anvendes: 1) metodearbejde, 2) systematisk vurdering af forekomsten af hypoglykæmi med fokus på risikofaktorer for tavs (asymptomatisk) hypoglykæmi og 3) undersøgelse af Somogyi-fænomenet:
-
CGM-apparatets nedre detektionsgrænse på 2,2 mmol/l er valid til retrospektiv registrering af hypoglykæmi både ved intra- og intersensorsammenligninger. CGM kan anvendes til justering af behandlingsregimer samt forskning. Apparatets nøjagtighed er mindre ved vurdering af varigheden af hypoglykæmiske episoder.
-
119 patienter med type 1-diabetes bar CGM-udstyr i seks dage. Tavs hypoglykæmi udgør 3/4 af alle hypoglykæmiske episoder (CGM-måling = 2,2 mmol/l) og ses gennemsnitligt tre gange pr. uge. Der er ikke sammenhæng mellem klassiske risikofaktorer for svær hypoglykæmi og tavs hypo-glykæmi. Patienter med tilstande associeret til behandling med blokering af renin-angiotensin-systemet synes at have lavere risiko for tavs hypoglykæmi.
-
Somogyi-fænomenet, der udsiger, at natlig hypoglykæmi medfører højt blodglukose den følgende morgen, er tidligere tilbagevist i eksperimentelle studier foretaget under indlæggelse, men troen på fænomenets eksistens er fortsat udbredt. Morgenblodglukose stiger ikke efter en nat med hypoglykæmi, men er derimod lavt. Således er eksistensen af Somogyi-fænomenet nu også tilbagevist ved CGM i patienternes dagligdag.
CGM er mulig at anvende til retrospektiv registrering af hypoglykæmi. Tre fjerdedele af alle hypoglykæmiepisoder er tavse. Der fandtes ingen sammenhæng mellem tavs hypoglykæmi og klassiske risikofaktorer for svær hypoglykæmi. Natlig hypoglykæmi efterfølges ikke af hyperglykæmi vurderet ved fastende morgenblodglukose.