Human adipose tissue, hepatic and skeletal muscle lipid metabolism during exercise and postexercise in the postprandial state

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Klinisk Fysiologisk/nuklearmedicinsk Afdeling, H:S Bispebjerg Hospital. Det er veldokumenteret, at en hæmmet postprandial lipoproteinmetabolisme er særskilt involveret i udvikling af sygdomme som type 2-diabetes, hypertension og aterosklerose. Fedtvævet, leveren og skeletmuskulaturen er de tre vigtigste væv/organer involveret i regulering af lipidmetabolismen. Vor forhåndenværende viden om den præcise regulering af disse væv/organer under og efter muskelarbejde i den postprandiale situation er dog begrænset. Formålet med afhandlingen var at belyse den kombinerede effekt af muskelarbejde og fødeindtag på lipidmetabolismen undersøgt dels på helkropsniveau og dels på regionalt vævsniveau (fedtvæv, lever og skeletmuskulatur) hos raske, unge, normalvægtige mænd. Helkrops-energiomsætningshastigheden blev bestemt ved hjælp af indirekte kalorimetri. Regionale nettosubstratfluxer i fedt-væv, skeletmuskulatur og splanknikus blev bestemt ved hjælp af direkte invasiv måling af blodets arterio-venøse metabolit-differencer kombineret med lokal vævsgennemblødning (Ficks Princip). I skeletmuskulaturen fandt vi, at moderat fysisk aktivitet umiddelbart postprandialt fører til øget optagelse af plasmatriacylglycerol (TAG). På trods af dette medfører muskelarbejde udført umiddelbart efter et måltid til en hurtigere stigning i plasma-TAG. Denne paradoksale stigning kan vi dog ikke forklare med ændringer i TAG-metabolismen i hverken fedtvæv, splanchnicus eller den arbejdende skeletmuskulatur. Disse observationer understreger betydningen af en nøje tidsmæssig koordinering mellem fødeind-tagelse og fysisk aktivitet i relation til reguleringen af den cirkulerende lipidkoncentration.