Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Amiodaron er et hyppigt anvendt antiarytmikum. Som beskrevet i dette nummer af Ugeskrift for Læger kræver behandlingen omtanke, da der er risiko for

bivirkninger [1]. Hos patienter, som er i peroral behandling, ses der ofte hudmanifestationer, og halvdelen oplever fotosensibilitet, mere sjældent hyperpigmentering eller blåfarvning. En frygtet, men sjældent set og beskrevet komplikation er hudnekrose ved fejlagtig subkutan indgift [2].

En 77-årig mand med hjertestop og stødbar rytme fik i forbindelse med succesfuld genoplivning intravenøst givet amiodaron 300 + 150 mg i henhold til gældende retningslinjer [3]. Det viste sig, at karadgangen ikke lå korrekt, og at en del medicin derfor var løbet subkutant. Allerede samme dag tilkom der ødem af hånd og underarm, herefter bullae, vævsnekrose og senere negletab. Billedet er taget fem dage efter hjertestoppet. Patienten havde ingen smerter, men nedsat bevægelighed pga. hævelsen. En ultralydskanning viste ukompromitteret arteriel blodforsyning og normal kompressibilitet og flow i de dybe vener, og der var således ingen tegn til dyb venøs trombose. Patienten fik blivende men i form af betydelig nedsat bevægelighed og manglende evne til at skrive trods sårrevision og et halvt års ergo-/fysioterapi og træning.

Intravenøs behandling med amiodaron kan i akutte situationer administreres i perifer karadgang, men bør om muligt altid gives i et centralt venekateter.

 

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
References

Litteratur

  1. Adelborg K, Ebbehøj E, Nielsen JC et al. Behandling med amiodaron. Ugeskr Læger 2014;176:V01140078.

  2. Russell SJ, Saltissi S. Amiodarone induced skin necrosis. Heart 2006;92:1395.

  3. Deakin CD, Nolan JP, Soar J et al. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010 Section 4. Adult advanced life support. Resuscitation 2010;

    81:1305-52.

Woodwing Id
58116
Images
66928.jpg
Fil
Conflict of interest
Bib ref
Ugeskr Læger 2015;177:V66928
Article number
V66928
Authors

Erik Lerkevang Grove, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital, e-mail: erikgrove@dadlnet.dk Ugeskr Læger 2015;177:V66928

0 likes