Ph.d.-afhandlingen udgår fra Klinisk Institut, Syddansk Universitet, består af fire originalarbejder og en sammenfatning. Arbejderne er udført ved Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), Odense Universitetshospital i 1998-2002.
Formålet var at belyse smitteveje for hepatitis B-virus (HBV)-infektion ved kombination af prævalens- og molekylærepidemiologiske undersøgelser.
HBV-prævalensen blandt hospitalsansatte (n=1.439; 67% sundhedspersonale (HCWs)) var 1,6% (95% CI: 1,0%; 2,4%) uden korrelation til HCW eller blodeksposition, og blandt daginstitutionsbørn (n=588; 55% ikkeskandinaver) 0,2% (0,0%; 1,0%).
I 2000-2001 fandtes 309 HBV-smittede (29% akut infektion). HBV-DNA-sekventering var mulig hos 125. HBV fra narkomaner (IDUs) var identisk eller tæt relateret. HBV fra non-IDUs med kronisk infektion afspejlede etnisk oprindelse. Af akutte tilfælde erhvervet i Danmark var 78% IDUs og 11% smittet af IDUs. Der var ingen nye tilfælde af smitte fra immigrant til etnisk dansker.
Et kræftsygt barn fik i 2002 påvist HBV-infektion. Sekventering sandsynliggjorde relation til et tidligere behandlet HBV-smittet barn. Udbrudsanalyser påviste yderligere seks smittede børn og pegede på transmission via CVK.
Øget forekomst af kronisk HBV-infektion i Danmark pga. immigration understøttes, men selv i mulige risikogrupper (hospitalsansatte og børn fra en immigrantdomineret bydel) er HBV-transmissionen meget lav. Den danske HBV-vaccinationspolitik har ikke beskyttet IDUs, som aktuelt udgør det vigtigste smittereservoir. HBV-børnevaccination foreslås som den formentlig eneste vej til markant reduktion i antallet af nysmittede. Fortsat fokusering på højrisikogrupper og overholdelse af generelle forholdsregler mod blodoverført smitte er af største betydning.