Medlem i

13 years 1 month
Indholdselementer

< Cochrane Database Syst Rev

Et (opdateret) Cochrane review har netop undersøgt effekten af fysisk aktivitet hos ældre med demens.

Forfatterne ønskede at undersøge effekten af fysisk aktivitet på den kognitive funktion, det daglige aktivitetsniveau, depression og overlevelse. Desuden undersøgte de om fysisk aktivitet yderligere kunne have en positiv effekt på den omgivende families livskvalitet og levelængde, samt om det kunne reducere brugen af sundhedsydelser.

I alt 16 randomiserede studier, som inkluderede og allokerede samlet 937 ældre demente til observation eller motion, blev inkluderet.

Studierne var heterogene og kun to af disse inkluderede hjemmeboende patienter.

En meta-analyse viste at fysisk aktivitet forbedrede den kognitive funktion (standardized mean difference (SMD)=0.55, Ci95%=0.02 to 1.09), men når et ’outlier studie’ blev fjernet, forsvandt signifikansen (SMD 0.31, CI95% -0.11 to 0.74).

Endvidere fandt forfatterne en signifikant positive effekt på evnen til at gennemføre mindre daglige gøremål, men understregede at studierne var meget heterogene. Endelig var der en positiv effekt på den belastning patientens familie oplever, men ingen effekt på forekomsten af depression. Effekten på livskvalitet, mortalitet, og udgifter til sundhedsydelser kunne ikke analyseres.

Forfatterne konkluderede at fysisk aktivitet hos ældre demente kan have positiv indvirkning på den kognitive funktion og evnen til at gennemføre daglige gøremål.

Professor, overlæge Steen Hasselbalch, Neurologisk klinik, Rigshospitalet kommenter:

"Konklusionen af dette nye review er mere positiv end tidligere, men vi mangler stadig større, velgennemførte studier af især konditionstræning på demente i tidlige stadier, hvor effekten antages at være størst. Heldigvis er flere store kontrollerede studier undervejs, inklusiv i Danmark".

Forbes D, Thiessen EJ, Blake CM, Forbes SC, Forbes S. Exercise programs for people with dementia.Cochrane Database Syst Rev. 2013 Dec 4;12:CD006489. doi: 10.1002/14651858.CD006489.pub3.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Section
Woodwing Id
24810
Images
demens.jpg
English title
Summary title
Authors workplaces

Arbejdssted

Bib ref
Summary issue no
Subtitle

Fysisk aktivitet hos ældre demente kan have positiv indvirkning på den kognitive funktion og evnen til at gennemføre daglige gøremål.

Authors

Jacob Pontoppidan Thyssen, jacob.pontoppidan.thyssen@regionh.dk

0 likes