Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

En 47-årig mand med KOL og et tidligere alkoholoverforbrug blev indlagt, da han havde haft et fremmedlegeme i øsofagus i to døgn. Anamnestisk havde han forsøgt at suge sig selv for slim med en slange og en gummibold. Slangen skulle være ført 10-15 cm ned i svælget, da han mistede taget om den, hvorefter den gled yderligere ned. Ifølge patienten var der tale om op mod 1 m slange. Første vurdering blev foretaget af en øre-næse-hals-forvagt, der fandt spidsen af en silikonesugeslange omkring tungebasis. Man forsøgte at fjerne slangen med en McGill-tang og kunne trække den ca. 10 cm op, hvorefter den sad fast. På mistanke om at slangen lå i ventriklen, kontaktedes parenkymkirurgerne, og der blev foretaget en CT, som viste et fremmedlegeme foldet ni gange i den nedre del af øsofagus. Patienten blev igen overført til øre-næse-hals-afdelingen, hvor man næste dag med patienten i generel anæstesi og efter indgift af muskelafslappende midler trak en sammenfiltret sugeslange, 22 cm lang, op fra øsofagus. Udfoldet var der i alt lidt over 1 m slange. Efterfølgende sås der let nekrose 18 cm fra tandrækken. Desuden var der flere varicer i øsofagus. Man foretog en kontrolrøntgenoptagelse af øsofagus med kontrast og fandt ingen tegn til perforation. Direkte adspurgt bekræftede patienten ovenstående historie og fastholdt, at han ikke havde slugt slangen kvejlet op som et garnnøgle. Således må knuden tilfældigt være slået i øsofagus/ventriklen. Han blev udskrevet i velbefindende to dage efter med råd om ikke at udføre trakealsugning selv.

Publiceret på ugeskriftet.dk: 14. august 2017

Interessekonflikter: ingen.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
References

<h2>Litteratur</h2>

Woodwing Id
98934
Images
6915401.jpg
Fil
Conflict of interest
Article number
V69154
Authors

Carl Frederik Haugaard e-mail: cfhaugaard@gmail.com. Frans Rømeling Ugeskr Læger 2017;179:V69154

0 likes