Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

Denne ph.d.-afhandling udgår fra Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

Cytokrom P450-enzymer (CYPer) er vigtige for metabolismen af organismefremmede stoffer, som for eksempel lægemidler. CYP2D6-aktiviteten varierer meget imellem individer på grund af genmutationer, -deletioner, -duplikationer og substrathæmning. Som resultat af denne polymorfe ekspression af CYP2D6 har nogle individer ikke funktionelt aktivt CYP2D6, og de kategoriseres derfor som langsomme omdannere i modsætning til hurtige omdannere. CYP2C8 er et andet polymorft udtrykt CYP, der metaboliserer adskillige andre klinisk anvendte lægemidler.

I dette ph.d.-projekt er aspekterne af in vivo-variationen i CYP2D6-aktiviteten i en population samt i individer undersøgt med spartein og tramadol som substrater. Effekten af CYP2C8 -genotyper og co-administration af fluvoxamin på metabolismen af rosiglitazon blev også undersøgt.

Vi konkluderer, at tramadol kan bruges som markør for CYP2D6-fænotype, og at farmakokinetikken for tramadolO -demetyleringen er signifikant forskellig og stereoselektiv hos langsomme omdannere sammenlignet med hurtige omdannere uanset administrationsform. Det muterede allel CYP2C8*3 udviste ingen signifikant indflydelse på rosiglitazons farmakokinetik, så dette studie underbygger ikke ideen med rosiglitazon som markør for CYP2C8-fænotype. Fluvox-amin nedsatte rosiglitazons metabolisme moderat, og kan derfor være en svag hæmmer af CYP2C8.

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
Woodwing Id
274524
Fil
Bib ref
Ugeskr Læger 2006;168(38):
Authors

Cand.scient. Rasmus Steen Pedersen: Forf.s adresse: Klinisk Farmakologi, Winsløwparken 19, 3., DK-5000 Odense. E-mail: rpedersen@health.sdu.dk Forsvaret fandt sted den 1. september 2006. Bedømmere: Per Stahl Skov, Kristian Linnet og Julia Kirchheiner, Tyskland. Vejledere: Kim Brøsen, Per Damkier og Flemming Nielsen.

0 likes
Read time
2