Flerligamentskade (FLS) i knæet defineres som en ruptur af mindst to af knæets fire store ligamenter: det forreste korsbånd, det bagerste korsbånd, det mediale kollateralligament og det laterale kollateralligament. Det drejer sig om sjældne, men komplekse skader, som ofte fører til varige mén og i sjældne tilfælde tab af underbenet. Statusartiklen af Dippmann et al. konkluderer, at kendskab til behandling og udredning af FLS er nødvendig for at optimere resultatet for den enkelte patient.
Læs statusartikel
Udredning og behandling af flerligamentskader i knæet
Christian Dippmann, Torsten Warming, Martin Lind & Michael Krogsgaard
Det er vigtigt, at flerligamentskader i knæet konfereres med en højtspecialiseret afdeling, således, at karskader opdages og knæet reponeres, hvis det er lukseret.