Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

En 31-årig kvinde blev henvist med stribeformede, hyperpigmenterede forandringer på øvre ryg, mave og lår. Forudgående var hun blevet diagnosticeret med ovariedysgerminom. Der blev påbegyndt kemoterapi i form af tre serier bleomycin, etoposid og cisplatin. I forbindelse med anden serie fik hun universel hudkløe og mørke pigmentforandringer i huden. Denne tilstand var uændret på henvisningstidspunktet, fire måneder efter debut.

Klinisk og anamnestisk var hudforandringerne forenelige med flagellaterytem, som er en sjælden hudmanifestation udløst af kemoterapeutika, særligt bleomycin [1, 2]. Flagellaterytem kan også ses efter indtag af shiitakesvampe [3] og sjældent i forbindelse med bindevævssygdomme såsom systemisk sklerodermi og dermatomyositis [4, 5]. Bleomycininduceret flagellat erytem debuterer typisk med hudkløe og urticaria for senere at manifestere sig som de karakteristiske lineære hyperpigmenteringer. Patogenesen er ikke fuldt klarlagt, men det er foreslået, at kløe og dermed kradsning inducerer lokal vasodilatation med deponering af kemoterapeutikum i huden [2, 3]. Spontan remission ses over måneder.



Korrespondance: Kirsten Rønholt. E-mail: kitepeer@rm.dk
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 21. september 2020
Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
References

Litteratur

  1. Chandra Prasad S, Vestergaard H, Bygum A. Dermatologiske reaktioner hos patienter i antineoplastisk behandling. Ugeskr Læger 2014;176:V01130014.
  2. Grynszpan R, Niemeyer-Corbellini JP, Lopes MS et al. Bleomycin-induced flagellate dermatitis. BMJ Case Rep 2013;2013:bcr2013009764.
  3. Ribeiro CS, Sodre CT, Ramos ESM. Flagellate dermatitis by shiitake mushroom. Case Rep Dermatol 2019;11:220-5.

  4. Jannic A, Maillet J, Rossi B et al. Flagellate erythema in systemic sclerosis: a case report. JAAD Case Rep 2018;4:239-41.

  5. Mai S, Mansouri S, Benzekri L et al. Severe flagellate erythema in idiopathic dermatomyositis. BMJ Case Rep 2019;12:e232785.

Woodwing Id
28993
Images
28990.jpeg
Fil
Conflict of interest
Authors workplaces

Hudafdeling I, Odense Universitetshospital

Ugeskr Læger 2020;182:V71023

Bib ref
UgeskrLæger 2020;182:V71023
Article number
V71023
Authors

Kirsten Rønholt & Anette Bygum

0 likes