For hver 1.000 børn, som fødes, er der to, som senere viser sig at have cerebral parese (CP). Tidligere studier har tydet på, at der ud over præ- og perinatale faktorer også er en arvelig komponent. Formålet med dette norske kohortestudie var at undersøge, om der var en familiær ophobning af cerebral parese og at kortlægge eventuelle nedarvningsmønstre.
I studiet indgik 2.036.741 nordmænd, der var født i perioden 1967-2002. Af disse var 3.649 diagnosticeret med CP. Der blev endvidere identificeret 22.558 tvillingepar, 1.851.144 par førstegradsslægtninge, 1.699.856 par andengradsslægtninge (halvsøskende) og 5.165.968 par tredjegradsslægtninge (kusiner/fætre).
Den relative risiko for CP var 15,6 (95% konfidens-interval (KI): 9,8-25,0) for en tvilling til en person med CP, 9,2 (KI: 6,4-13,0) for en helbror/-søster og 3,0 (KI: 1,1-8,6) for en halvbror/-søster. For fætre/kusiner var risikoforøgelsen ikke signifikant (1,5; KI: 0,9-2,7). Risikoen afhang ikke af køn.
Forældre med CP havde en øget risiko for at få et barn med CP (6,5; KI: 1,6-26,0); der var ikke umiddelbart forskelle i nedarvningsmønstre for mødre versus fædre, uanset at studiets design ikke tillod endelige konklusioner angående dette. De rapporterede risikoforøgelser var også gældende, og i de fleste tilfælde større i analyser, hvor for tidligt fødte børn var ekskluderet. Resultaterne får forskerne til at konkludere, at det ikke kun er præ- og perinatale faktorer, som har betydning for CP, men at genetik også spiller en vigtig rolle.
Professor, overlæge Flemming Skovby, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Undersøgelsen dokumenterer en arvelig disposition til cerebral parese, i hvert fald i den lettere ende af CP-spektret. Den absolutte risiko er dog lille, og de involverede gener er indtil videre ukendte«.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen
Tollånes MC, Wilcox AJ, Lie RT et al. Familial risk of cerebral palsy: population based cohort study. BMJ 2014;349:g4294.