Selv om incidensen af mavesår (ulcussygdommen) har været faldende i de seneste 30 år, regner vi med, at ca. 10% af befolkningen på et tidspunkt i deres liv vil få sygdommen. Både infektion med Helicobacter pylori og brug af NSAID-præparater er vigtige årsager til ulcussygdommen. Et nyt systematisk review, som baserer sig på næsten 850 studier omfattende over 140.000 patienter, forsøger at estimere effekten af syrepumpehæmmere (PPI), prostaglandinanaloger og H2-receptorblokkere i forskellige kliniske situationer relateret til ulcussygdommen: forebyggende behandling (f.eks. ved behandling med ulcerogen medicin), opheling af endoskopisk påvist ulcus og blødende ulcus. Hovedkonklusionen er, at alle tre former for medicin og i særdeleshed PPI reducerer risikoen for at udvikle ulcus, fremmer opheling og reducerer blødning. F.eks. øger PPI chancen for opheling af ulcus ca. fem gange sammenlignet med placebo, mens tilsvarende tal er ca. 3,5 gange for prostaglandinanaloger og H2-receptorblokkere.
Peter Bytzer, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Gastroenterologisk Sektion på Sjællands Universitetshospital, Køge, kommenterer: ”Dette omfattende og grundige systematiske review bekræfter, at PPI bedre end de øvrige lægemidler opheler og forebygger peptiske ulcera. Ulcusblødning er den hyppigste og vigtigste komplikation, og det understreges, at selvom PPI intravenøst nedsætter reblødningstendensen og reducerer behovet for transfusioner og for efterfølgende operation, har behandlingen desværre ingen effekt på den samlede mortalitet. Overensstemmende med et tidligere Cochranereview kan de positive effekter af intravenøse PPI kun påvises hos patienter med endoskopisk dokumenteret og behandlet ulcusblødning. Rekommandationerne i den danske nationale guideline om ulcusblødning (www.dsgh.dk/guidelines) flugter helt med konklusionerne i dette review”.
Interessekonflikter: ingen.
Nyt systematisk review vurderer evidens bag syrepumpehæmmere, prostaglandinanaloger og H2-receptorblokkere.