Medlem i

12 years 10 months
Indholdselementer

En etårig dreng blev set i en børnemodtagelse pga. rødme og hævelse omkring neglelejet på højre hånds anden finger. Infektionen var tiltaget over ti dage, og han var sat i behandling med penicillin pga. samtidig akut otitis media. I børnemodtagelsen blev der suppleret med flucloxacillin. Gentagne bakterielle podninger var negative. Forældrene henvendte sig igen efter to dage, og pga. nekrose blev der planlagt sårrevision i sedation ved en ortopædkirurg. Der blev dog bemærket vesikler og podet for herpes. På det kliniske billede blev drengen sat i behandling med mikstur aciclovir, og allerede dagen efter sås der fremgang, og sårrevisionen blev aflyst. En polymerasekædereaktion for herpes simplex virus (HSV-1) var positiv, og drengens mor havde haft herpes labialis syv dage, før han fik symptomer. HSV-infektion er selvbegrænsende, men i dette tilfælde var der formentlig også effekt af antiviral behandling, som skal påbegyndes inden for fem dage efter symptomdebut, eller så længe der er friske vesikler [1]. Herpesvirus kan penetrere keratiniseret hud og skal haves in mente også ved sår på atypiske lokalisationer, f.eks. fingre, hvor tilstanden kaldes herpetisk whitlow [2].



Korrespondance: Kirsten Salado-Rasmussen. E-mail: Kirsten.salado-rasmussen@regionh.dk
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 16. november 2020
Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Sidebar placering
Venstrestillet
Article type
Journal
Magazine
Section
References

Litteratur

  1. Goldsmith LA, Katz SI, Gilchrest BA et al. Fitzpatrick’s dermatology in general medicine. 8th ed. McGraw-Hill, 2012:2367-82.

  2. Shoji K, Saitoh A. Herpetic whitlow. N Engl J Med 2018;378:563.

Woodwing Id
31043
Images
31039.jpeg
Fil
Conflict of interest
Authors workplaces

1) Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, 2) Børneafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital, 3) Ortopædkirurgisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Ugeskr Læger 2020;182:V71036

Bib ref
UgeskrLæger 2020;182:V71036
Article number
V71036
Authors

Kirsten Salado-Rasmussen1, Sidse Katrine Westberg Rasmussen2 & Mathias Dahl Sørensen3

0 likes