Op til 20% af alle patienter med akut pankreatitis udvikler nekrotiserende pankreatitis. Det nekrotiserende væv kan blive inficeret og komplicere forløbet yderligere. Det kan være påkrævet at fjerne eller dræne det nekrotiserede væv, hvor minimalt invasiv kirurgi længe har været den primære tilgang. Et nyt studie har lavet en langtidsopfølgning på et tidligere randomiseret studie, som sammenlignede minimal kirurgi med en endoskopisk tilgang. Studiet konkluderer, at begge procedurer overordnet set har den samme komplikationsrate.
Professor, overlæge, dr.med. Michael Bau Morten, forskningsenhed for kirurgisk gastroenterologi, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Det aktuelle studium ser på langtidsresultaterne af et randomiseret studium, som sammenlignede endoskopisk og minimalt invasiv kirurgi. Mens der fortsat ikke var forskel i mortalitet eller større komplikationer mellem de to procedurer efter syvårsopfølgning, så medførte den endoskopiske tilgang færre reinterventioner og pankreatiko-kutane fistler. Sidstnævnte er ikke overraskende, idet den kirurgiske tilgang gør udstrakt brug af store, perkutane dræn. Samlet set støtter studierne de generelle anbefalinger, hvor man om muligt venter med intervention, indtil ansamlingen er indkapslet, og dernæst starter med den mindst invasive drænagebehandling – eksempelvis endoskopisk. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle nekroser kan behandles endoskopisk, men omvendt kan følger efter tidligere minimalt invasiv kirurgisk behandling ofte behandles endoskopisk. Studiet understreger samtidig vigtigheden af opfølgning med hensyn til udvikling af pancreasinsufficiens. I overensstemmelse med data fra flere metaanalyser, så udvikler 60% af patienterne eksokrin insufficiens i løbet af det første år, mens 30% udvikler endokrin insufficiens over fem år«.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen