I Danmark har kun 13 præparater en godkendt indikation til behandling af psykisk sygdom hos børn og unge, og tidligere opgørelser har vist, at mange børn behandles med præparater, som kun er godkendt til voksne. I statusartiklen diskuterer Pagsberg & Thomsen udfordringer ved denne off-label-anvendelse af psykofarmaka, herunder usikkerhed om gavnlige og skadelige effekter. Forfatterne konkluderer, at børn, der har brug for behandling af psykiske sygdomme, er betydeligt dårligere stillet end voksne, og de efterlyser europæiske og statslige initiativer til at støtte fremtidig forskning.
Læs statusartiklen
Off-label-brug af psykofarmaka til børn og unge i Danmark
Anne Katrine Pagsberg & Per Hove Thomsen
I denne STATUSARTIKEL diskuteres problemstillinger ved off-label-brug af psykofarmaka til børn og unge.